Søde sager uden sukker

ISIS har relanceret sine søde og sukkerfri bolsjer. Det er en blandet fornøjelse.

13. november 2015 af Gitte Høj

Det kan være ret smart at dæmpe den søde tand uden sukker, når du gerne vil skubbe din vægt nedad. ISIS har flere søde produkter på hylderne blandt andet morgenmadsprodukter, desserter og kageblandinger, som er kaloriefattige, fordi sukkeret er erstattet af sødemiddel.

På hylden finder du også de sukkerfri bolsjer i 4 varianter og altså med 4 forskellige slags smage. Posen er fin og indbydende og polstret til med alle de tal, du har brug for, hvis du skal holde snor i dit daglige kalorieindtag.

Alle bolsjer indeholder intet mindre end 58 procent færre kalorier, hvis man sammenligner med bolsjer, der er lavet på sukker. Så langt så godt. Det hele tæller mere eller mindre på plussiden, når du gerne vil høvle nogle kilo af sidebenene.

 

Liv mener:
Kan lige så godt sige det med det samme. Det er ikke lækre feel good bolsjer, der drøner rundt i min mund. Det føles mere som en forstørret sukkerfri pastil. Forklædt som et bolsje. Så hvis du drømmer om fyldte bolsjer lavet på ægte sukker, skal du ikke droppe disse poser ned i indkøbskurven.

Men omvendt vil jeg også sige, at hvis din intension hedder nul sukker så vidt muligt, er disse bolsjer en klar mulighed, for de kan godt hjælpe dig med at lukke munden på din indre sukkergris. De smager dog ikke lige godt ifølge mine smagsløg. Faktisk er det smagsmæssigt en ret blandet fornøjelse. Min favorit er stærk lakrids med chili og cayennepeber.

70 gram per pose. Vejledende udsalgspris er 21,95 kroner. Forhandles i Bilka, Føtex, Kvickly med flere.

Måske er du interesseret i ...

Seneste