© creativecommons.org

Sådan spiser du dig fri for stress

Dit spisekammer kan være din bedste ven mod stress. Se, hvad du kan spise for at dæmpe de værste stresssymptomer, og hvad du absolut IKKE bør indtage

4. juli 2016 af Signe Brogaard / iform.dk

Du bliver, hvad du spiser og det gælder også, når du er stresset. Fyld tallerkenen op med humørboostende vitaminer og mærk roen sænke sig.

5 ting, der mindsker din stress

1. Magnesium dæmper din uro. Du finder magnesium i gode, grønne sager som spinat, bladbede og bønner samt nødder, frø og fuldkorn.

2. Zink er også din ven, når det gælder stress. Tank op med oksekød, æg (primært blommerne), cashewnødder, fuldkorn og lever. Hvis du er ekstravagant, er østers også en god kilde til zink.

3. Start dagen med probiotiske fødevarer som A 38, kefir, yoghurt og dæmp stressen fra morgenstunden. Du finder også probiotiske bakterier i fermenteret mad som sauerkraut og kimchee.

4. Asparges er ikke bare superlækre, men også et sprødt våben mod stress på grund af deres høje folat-indhold.

5. B-vitaminer giver ikke kun flot hår og stærke negle, men er også god til at styrke dig mod stress. Gode kilder til b-vitaminer er blandt andet avocado, mandler, rugbrød og banan.

4 ting, du skal helt skal holde dig fra, når du er stresset

Du synes måske nok, du fortjener en belønning, når du er stresset, men faktisk forværrer du din stresstilstand ved at indtage følgende fire ting.

1. Kaffe og andre koffeinholdige drikkevarer

2. Slik

3. Alkohol

4. Fastfood

Måske er du interesseret i ...

Seneste