Husk lige morgenmaden

Ikke flere veje udenom. For din morgenmad sætter niveauet for dit blod­sukker resten af dagen

25. juni 2016 af Redaktionen

Du ved, at morgenmad er sundt, men nu slår forskerne fast, at morgenmåltidet er langt sundere, end man hidtil har antaget. Det gælder dig, der gerne vil tabe dig eller holde vægten, og det gælder især dig, der har diabetes.

Forklaringen er, at morgenmaden spiller en endnu større rolle for reguleringen af blodsukkeret, end man troede. Israelske forskere har fundet ud af, at springer du morgenmaden over, giver det forhøjede blodsukkerniveauer og vil både medføre store udsving i blodsukkeret og gøre det vanskeligere at få det under kontrol igen. Det er særligt problematisk, hvis du har diabetes. Og hvis du vil styre sukkergrisen, for når dit blodsukker er lavt, stiger din lyst til sødt. 

Så uanset om du er sulten eller ej: Klem en bid ned!


5 forslag til 
sund morgenmad

  • Skyr med frugt og mysli (uden sukker)
  • 2 stykker knækbrød med smør + 2 blødkogte æg
  • 1 omelet af 2 æg med peberfrugt og rejer
  • 1 smoothie af skyr, mælk, banan, bær og måske lidt proteinpulver
  • 1 skive rugbrød med skinke + 1 blødkogt æg + peberfrugt og tomat

Måske er du interesseret i ...

Seneste