kartofler
© iStock

Der er gode nyheder til dig, der elsker den gode, gamle kartoffel

Kartoflerne er nemlig tilbage i sundhedsbilledet efter at have været dømt godt og grundigt ude

17. februar 2017 af Gitte Høj

Sundhedsredaktør Gitte Høj brænder for sundhed. Så meget, at hun er både kostvejleder, psykoterapeut og sundhedsjournalist. 

Så du kan trygt lægge din sundhed i hendes hænder, og her fortæller hun om den gode, gamle kartoffel.

Kartofler er en vitaminbombe

Usund og fedende. Det har været kartoflens kedelige etikette de seneste år, hvor manges øjne har hvilet på det glykæmiske indeks. Her ligger den gamle rodfrugt i toppen, og den har derfor været under mistanke for blandt andet at lave ulykker med dit blodsukker og dermed også din risiko for at udvikle diabetes. 

Danske forskere fra Institut for Idræt og Ernæring kaster imidlertid denne mistanke over bord og slår fast, at der ikke kan påvises nogen sikker sammenhæng mellem indtaget af kartofler og øget risiko for livsstils­ sygdomme som hjerte­kar­sygdomme og diabetes.

Så er du en af dem, der har valgt den vitamin­ og fiberrige kartoffel fra, er det måske tid til at sige velkommen tilbage? 

Kilde: Nexs.ku.dk 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 72 

Måske er du interesseret i ...

Seneste