Kvinde som spiser æble
© iStock

5 anderledes snacks til dig, der gerne vil af med de stædige kilo

Når snacklysten melder sig, har vi ikke altid lyst til en kedelig gulerod. Her giver vi dig fem lækre alternativer

20. februar 2017 af Gitte Høj

Det er ingen hemmelighed, at vejen til et vægttab er brolagt med frugt og grøntsager, men når det handler om at guffe lækre snacks, er det bare ikke så tilfredsstillende med en gulerod eller et æble.

Her er tricket: At opdage andre helt i orden-snacks, som ikke er frugt og grønt!

1. Hytteost med kanel 

Snup et stykke ristet fuldkornsbrød med hytteost og et drys kanel. Det er en perfekt kombination af sødme og mættende proteiner. 

2. Pistacie-nødder 

Udskift dine mandler med pistacienødder. De er knap så kalorierige, og så går der også lidt tid med at fjerne skaller, hvilket forlænger tiden med dine snacks. 

3. Avocado med salsa

I stedet for en håndfuld nødder kan du vælge en halv avocado, som du spicer op med lidt salsa. 

4. Oliven

De er fede, har bid og en markant smag, hvilket tilsammen skaber en fest i din mund. Og så er der kun 20 kalorier i fem oliven. 

5. Ristede kikærter 

Skyl en dåse kikærter (eller kog dem selv), dræn dem, og hæld dem ud på en bageplade. Giv dem lidt olivenolie, salt, paprika eller andet, og bag dem sprøde. Vupti, så har du en kaloriefattig udgave af noget, der minder om chips. 

Artiklen er tidligere bargt i Magasinet Liv nummer 72.

Måske er du interesseret i ...

Seneste