© iStock

Yoghurt rimer på glad

Magasinet Livs sundhedsblogger Gitte Høj starter dagen med en portion yoghurt, så er hun sikker på, hun får en god (mave)dag! Læs hendes blogindlæg her.

16. februar 2015 af Gitte Høj

Ha, jeg er blevet noget så afhængig af det hvide stads. Det sidste år er jeg faldet helt på halen over, hvor skønt vi får det – min mave og jeg – hvis jeg kigger dybt i en skål med en hvid, cremet yoghurt. Tænk, at det skulle blive min krop, der craver yoghurt.

Jeg har nemlig altid syntes, at alle former for surmælksprodukter var ualmindeligt opreklamerede og havde en snert af noget asketisk over sig. Slet ikke noget for en livsnyder som mig. Men. Nu tager jeg altså hatten af for en skål med sunde bakterier, fordi jeg kan mærke, at jeg får det noget så godt af det.

 

 

Og jo, da. Selvfølgelig er jeg også vild med alle former for æg, nybagt brød og ost. Men det er faktisk blevet til en weekendting. Til hverdag holder jeg godt fast i min lille skål, fordi jeg (nu) ved, at det er dét, der skal til, hvis min (mave)dag skal sidde lige i skabet.

LÆS MERE Drik julebulen væk

Jeg veksler lidt mellem Acido, A38 og Cultura. De smager lidt forskelligt, og jeg vil ikke trætte eller risikere ligefrem at kede mine smagsløg.

Set med et par sundhedsbriller er det vigtigste da også, at produktet er syrnet med sunde bakterier. Det er nemlig dem, maven kvitterer for. Bakterierne får freden til at sænke sig og giver dermed stor velbehag. De overlever i mavesyren, slår sig ned i tarmen og styrker tarmfloraen. Det er nok så vigtigt i et større perspektiv, fordi en sund tarmflora har en meget stor betydning for kroppens evne til at bekæmpe sygdom.

 

 

Mælkesyrebakterierne holder altså ro i lejren. Tror faktisk, at det er derfor, at min krop craver yoghurten. Jeg får helt konkret en god mavefornemmelse.

LÆS MERE Druer til hjernen


Noget andet er, at det selvfølgelig ikke rigtig batter, hvis yoghurten er fyldt med sukker. Gå hellere efter den rene, hvide variant. Naturel. Uden sukker og med et lavt fedtindhold. Så kan du altid selv spice den lidt op med frugt, nødder og kerner. Eller du kan tage den on the rocks. Tiden er også lidt vigtig. Hæng bogstavelig talt ud ved bordet, over skålen, nogle ekstra minutter, og giv dig selv muligheden for at finde ud, hvordan den egentlig virker på dig. Jeg lover dig, at den kan gøre underværker. Måske bliver du også afhængig af en daglig skål.

 

Måske er du interesseret i ...

Seneste