© iStock.com

Stop det – krops-snerperiets tyranni!

I jagten på den perfekte krop er den naturlige blevet klam. Bestemt ikke en udvikling, som eks-ammer og hængebarmsejer Julie Vöge er fan af.

1. september 2015 af Julie Vöge

Denne klumme er skrevet af tidligere freelancejournalist for Magasinet Liv Julie Vöge (41).

 

Da jeg var barn i 70’erne, var det bestemt ikke et særsyn, at kvinder i parcelhuskvarteret lugede ukrudt i forhaven kun iført bikini. Det gav heller ikke anledning til forbavsede blikke, når samme kvinder sludrede med hinanden ude på vejen – kun iført bikini. Og når ukrudtet fik fred, og kvinderne tog til ­stranden, smed de med største selvfølgelighed bikinitoppen og ­luftede bryster. Små bryster, lange bryster, fyldige bryster, tynde bryster. 

Hvis jeg her i 2013 spankulerede rundt ude på min villavej i en trekants-bh og talte med naboerne, er jeg tilbøjelig til at tro, at samme naboer ville anse mig for at være rablende vanvittig. Ligesom Lokalavisen med billede ville bringe historien. For meget har ændret sig de seneste år med vores frisind over for kroppen.

Puh-ritanisme
Tager vi brysterne igen, så var sådan et sæt i min barndom ikke noget ekstraordinært eller tabubelagt, men en naturlig del af os kvinder. I dag er bryster klamme. Ja, ligefrem så klamme, at man kan miste både appetitten og sit gode humør, hvis man bliver udsat for synet af et par.

Det er i hvert fald den holdning, der ligger bag, når flere og flere restauratører sætter Amning forbudt-skilte op på indgangsdøren. Eller som på den café på Østerbro, hvor jeg var forleden, som henviste ammende mødre til cafeens ammebænk. Dén stod i en mørk kælder lige ved siden af toiletterne. For ja, det at amme er da mindst lige så ulækkert som at besørge.


Klumme: Stå du ved dig selv!

Jeg tror ikke, at den nuværende diskrimination over for ammende mødre i det offentlige rum handler om ammebryster. Ligesom jeg heller ikke tror, at det dalende antal af topløse på landets badestrande skyldes frygten for hudkræft. Diskriminationen og den relativt nye puritanisme omkring ikke at blotte for mange kropsdele er snarere udtryk for, at vi generelt i dagens Danmark er blevet mindre kropstolerante.

En undersøgelse viste sidste år, at syv ud af 10 adspurgte mener, at kvinder over 40 år ikke bør gå i bikini! For det første et spørgsmål, som jeg igen slet ikke kan forestille mig, at nogen gad besvare i 70’erne. For det andet er svaret et udtryk for, at vi har fået et forkvaklet forhold til kroppen. Vi skyr simpelthen naturens kropslige gang, for i stedet i realityprogrammer at dyrke unaturlige kroppe skabt af botox, silikone og kirurger. Og hvis kroppene har sex for åben skærm, så støder det underligt nok ikke mange af de seere, der ellers ikke kan tåle at opholde sig samme sted som en ammende mor.

Den omvendte verden
Vi er simpelthen blevet rasende bange for at vise vores kroppe frem og se andres, hvis de, Gud forbyde det, afslører naturlige former. Så bange, at bademestre i mange af landets svømmehaller klager over, at der må hældes mere klor i bassinerne, fordi alt for mange badegæster kvier sig ved at gå nøgne i bad før svømmeturen og vaske baktusserne af. Ja, i nogle svømmehaller er man begyndt at sælge lændeklæder, som folk kan iføre sig, mens de sæber sig ind, så andre ikke kan få øje på den mindste delle eller ujævnhed. Og en hel generation af unge dropper helt fællesbadet efter sport for at bade alene derhjemme. For er du ikke fit, har du jo ikke styr på det meste her i livet.

Klumme: Sidste udkald til en krise.

Jeg krydser så bare fingre for, at den kropslige intolerance vil vende. Lige nu har klinikker landet over travlt med at fjerne en stor del af de tatoveringer, som ikke længere er så trendy at have. Måske det også bliver smart at få hevet silikonen ud af brysterne og lade kønsbehåringen gro i det mindste så mange centimeter, at 45-årige kvinder ikke længere ligner et miks mellem Dolly Parton og et femårigt barn. For jo mere vi jagter den unaturligt perfekte krop, des mere kommer vi tilsyneladende til at foragte den ­naturlige af slagsen.

Hvem ved, når vi 40+ kvinder er kommet i gebis­alderen, kan det meget vel være, at vi blive bedt om at holde os helt væk fra både forhaver og cafeer?

Måske er du interesseret i ...

Seneste