Lad være med at tænke over det!

Nogle gange er det bedste bare at sætte fornuften på pause. Det kan forbedre både nuet og resten af livet, har Liv-læser Helle Lindhardt oplevet.

22. september 2015 af Helle Birgitte Lindhard

Denne klumme er skrevet af Magasinet Liv-læser Helle (52), specialundervisnings­koordinator og folkeskolelærer, gift, tre børn.

 

En dejlig solskinsdag sad jeg på café sammen med min veninde og drøftede løst og fast som altid. Pludselig fortalte hun mig, at hun skulle begynde på en ny uddannelse, PD i specialpædagogik. Jeg blev glad på hendes vegne, men fik også lidt ‘bare det var mig’-følelsen. Jeg havde på det tidspunkt været lærer i 19 år og trængte til at få fyldt nyt i rygsækken. Jeg havde ofte gået med drømme om at læse igen, men slået det hen. Langt til uddannel­sesstederne, fuldtidsarbejde. Ja, der var mange undskyldninger, der bekræftede mig i, at det ikke kunne blive til noget.

LÆS OGSÅ: Klumme: Fra fuldtidsmor til hvad?

Og dog … Tankerne blev ved med at ­rumstere i mit hoved. Der måtte være en mening med de tanker!

Jeg ved ikke, om det var min mavefornemmelse eller hvad, men om aftenen sendte jeg min ansøgning og blev optaget. Jeg drøftede det hverken med min arbejdsplads eller min familie. Det var der ikke tid til. Ansøgningsfristen var allerede overskredet, og inderst inde var jeg nok nervøs for at møde modstand, og jeg er typen, som gerne vil bestemme selv.

200 kilometer i skole
Det blev begyndelsen på fire års efteruddannelse som speciallærer i København. Jeg var på det tidspunkt 42 år, havde fuldtidsjob, en mand, som var selvstændig, og tre drenge på 8, 11 og 16 år.

Uddannelsesstedet lå 200 kilometer fra mit hjem, og i perioder skulle jeg i skole to gange om ugen. Det blev en fantastisk tid, lærerig og med hårdt arbejde både hjemme, i mit daglige arbejde som lærer og på uddannelsen i København. Og opgaveskrivning ved siden af. Men jeg nød det! Efter den normerede tid på tre år var jeg færdig, og efterfølgende har jeg over to gange et halvt år læst to fag mere.

LÆS OGSÅ: Klumme: “Jeg er altid bagud”

Skulle jeg leve livet baglæns, er det en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg ville ikke have handlet anderledes, hvis det kunne laves om. Det har givet mig en værdifuld værktøjskasse i mit daglige arbejde, og jeg er blevet et mere tilfreds menneske. Jeg føler mig fagligt klædt på. Jeg har fået et drømme­job som koordinator i et ressourcecenter på en stor folkeskole, hvor jeg har fået lov at afprøve ­projekter, jeg brænder for og tror på. Jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende, og jeg har mærket suset fra uddannelsesverdenen.

Og jeg er kommet tæt på min veninde gennem uddannelsen. Vi har været sammen i stress og glæde, og vi var ude at rejse sammen, da vi havde fået vores eksamensbeviser. En gave til os selv. Da vi den sommer stod med fødderne i Middelhavet, syntes vi virkelig, det havde været det hele værd, og nu kunne vi klare alt.

Spring!
Det er aldrig for sent at udleve sine drømme. Uddannelse og ny viden giver overskud og nye perspektiver på ens arbejde og livet. Havde jeg haft tid til at overveje for og imod, havde jeg drøftet det med gud og hver mand, var jeg måske slet ikke kommet i gang. Måske havde jeg fået kolde fødder.

LÆS OGSÅ: Klumme: “Nej, sagde jeg!”

For når jeg efterrationaliserer min beslutning, kan jeg ikke helt genkende mig selv. Jeg er et meget kontrollerende menneske – mere end jeg synes om. Jeg vil helst vide, hvad der kommer. Jeg vil gerne have orden og planlægning. Og planlægning var uden tvivl en styrke. Ellers havde jeg ikke kunnet få det hele til at gå op. Men kontrol var min svaghed. For den mistede jeg indimellem. Det var sundt, en sidegevinst for min familie og mig. Og alle overlevede de år. Jeg havde gode kolleger og en ledelse, som støttede mig i spidsbelastede perioder. Og jeg fandt ud af, at mine drenge kunne selv.

Så du skal turde tage springet. Når jeg reflekterer over den forandringsproces, jeg har været igennem, vil jeg bare sige: At selv om du er 40+ og kommer fra udkantsdanmark, så skal du ikke holde dig tilbage. Gå i gang. Hvad er det værste, der kan ske? Du lærer en masse om dig selv.

Jeg er et eksempel på, at en velovervejet beslutning ikke nødvendigvis behøver at være den bedste. For så var jeg måske stadig i gang med at overveje.

LÆS OGSÅ: Få det bedste fra Magasinet Liv levereret direkte til din indbakke. Tilmeld nyhedsbrevet her!


Bragt første gang i Magasinet Liv nummer 32.

Måske er du interesseret i ...

Seneste