Spicy kødboller i kokosmælk
© Tia Borgsmidt

Spicy kødboller i kokosmælk

Få opskriften på Lone Kjærs spicy kødboller i kokosmælk – til når den klassiske spaghetti-ret skal have et orientalsk tvist.

Spicy kødboller i kokosmælk

Tid: 40 min.
Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 1 lille løg
  • 1 rød chili
  • 1 stængel citrongræs
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk fiskesauce
  • 450 g hakket svinekød
  • peber
  • 2 spsk olie til stegning

Tilbehør

  • 4 gulerødder
  • 2 peberfrugter
  • 100 g sukkerærter
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 spsk sesamfrø
  • 250 g nudler
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk grøn karry
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk fiskesauce
  • saft af 1 lime
  • 1 potte frisk koriander

FREMGANGSMÅDE

Hak løget, flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Fjern de yderste blade og top og bund af citrongræsset, og hak stænglen fint.

Rør kødet med løg, chili, citrongræs, ingefær, presset hvidløg og fiskesauce. Krydr med peber.
Form farsen til kødboller på størrelse med golfbolde, og steg dem i olien på en varm pande i ca. 4 min. på hver side, til de er gennemstegte. Tag kødbollerne af panden, og hold dem varme.

Skræl gulerødderne, og skær dem i tændstiktynde strimler. Snit peberfrugterne, sukkerærterne og forårsløgene.

Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande, og gem dem til senere.

Kog nudlerne som angivet på emballagen, og dryp dem af.

Varm olien på panden, og steg gulerødder, peberfrugter og sukker­ærter i grøn karry i ca. 3 min. Kom kokosmælk og fiskesauce i, og smag til med limesaft. Kog op, tilsæt kødbollerne, og vend med kogte nudler. Drys med forårsløg, sesamfrø og koriander.

Måske er du interesseret i ...

Seneste