© Tia Borgsmidt

Rispapirsruller med carpaccio, sprøde grøntsager og korianderdip

Superlette ruller fyldt med sprøde grøntsager, der smager så eventyrligt, at du ikke kan få nok.

17. august 2015 af Opskrift: Lone Kjær

INGREDIENSER

Rispapirsruller:

  • 2 hjertesalat
  • 1 agurk
  • 2 avokado
  • saft af ½ citron
  • 1 potte frisk koriander
  • 1 pakke (ca. 90 g) carpaccio - kalveinderlår i tynde skiver
  • 8 ark rispapir

Korianderdip:

  • 1 potte frisk koriander
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl creme fraiche 9%
  • 2 spsk mayonnaise
  • salt og peber

FREMGANSMÅDE

Skyl salaten, og del den eventuelt i mindre stykker. Skær agurken i stave. Halvér avokadoerne, fjern stenen, og skær avokadoerne i skiver. Dryp citronsaft over.

Fyld en stor stegepande med meget varmt (ikke kogende) vand, og udblød rispapiret - et ark ad gangen. Det skal faktisk kun lige dyppes i vandet, til det bliver blødt. Derefter er det klar til brug.

Læg fyldet på midten: carpaccio, salatblade, agurk i stave, avokado i skiver og koriander. Fold 1/3 af rispapiret mod midten, fold dernæst enderne ind over, og rul. Skær hver rulle ud i tre stykker.

Kom koriander, presset hvidløg og creme fraiche i en blender, og kør til en grøn dip. Tilsæt mayonnaise, og smag til med salt og peber.

Servér dippen til rullerne.

Tip! Prøv også at servere rullerne med en peanutdip. Rør 100 gram peanutbutter med 2 dl. kokosmæk og 1.spsk sojasause.

Opskriften er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 30.

Måske er du interesseret i ...

Seneste