Læs også

Spidskålsslaw

Spidskålsslaw

© Tia Borgsmidt

Mørbrad med fritter og grønne bønner i sennepsfløde

Vi gør lidt ekstra ud af aftensmaden og får hverdagen til at smage af fest. Tilberedningstiden er stadig kort og smagen i top. Retten egner sig i øvrigt også rigtig godt til gæstemad

25 minutter + bage- og stegetid
Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 4 bagekartofler
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 1 tsk fint salt
  • 1 stor svinemørbrad salt og peber
  • 300 g grønne bønner

Sennepsfløde

  • 2 dl bouillon
  • 2 tsk grovkornet sennep 2 dl kaffefløde
  • 1 1⁄2 spsk majsstivelse
  • 1 potte frisk estragon


FREMGANGSMÅDE

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skrub kartoflerne, og skær dem i stave. Vend kartoflerne med cirka halvdelen af olien, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, og bag i ovnen ca. 20 min., til de er gyldne og sprøde.

Afpuds mørbraden, og krydr den med salt og peber. Varm resten af olien på en pande, og brun mørbraden godt på alle sider. Læg mørbraden i et ovnfast fad, og steg i ovnen ca. 15 min. Tag mørbraden ud, og lad den hvile, mens du laver sennepsfløden.

Hæld bouillon og sennep på panden, og kog op. Rør majsstivelse med fløde, og hæld på panden.

Kog saucen ca. 2 min. Smag til med salt og peber, og tilsæt hakket estragon. Er fløden for tyk, spædes til med mere bouillon.

Nip bønnerne, og damp dem møre. Skær kødet i skiver.

Servér kød med fritter, bønner og sennepsfløde.

Tip! I stedet for svinemørbrad kan retten serveres med en bøf eller kylling.

Måske er du interesseret i ...

Seneste