Indisk fiskesuppe med ostefyldte brød
© Ulrika Pousette | AOM

Så nemt laver du din egen lækre og smagfulde indiske fiskesuppe

En intens karrysuppe med fisk og ostefyldte brød giver dig både lethed, mæthed og varmen på en kold dag. Få opskriften her

6. marts 2017 af Gunilla von Heland

30 minutter – til 4 personer

Fisk og karry passer fortrinligt sammen, og både dild og eddike er med til at give suppen en klædelig, syrlig friskhed. Og så er det typisk indisk at blande frisk spinat i suppe. 

INGREDIENSER

  • 2 gulerødder 
  • 1 hel fennikel 
  • 1 porre
  • 3 kartofler
  • 1 spsk smør
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 l vand
  • 3 spsk hvidvinseddike
  • 3 bouillonterninger, høns eller grøntsag
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • 400 g sej- eller torskefilet 
  • 2 dl sojabønner
  • 50 g frisk babyspinat 
  • 200 g pillede rejer
  • 1 spsk hakket frisk dild

Tilbehør:

  • Ostefyldte naanbrød
  • 1 dl græsk yoghurt
  • Dild

FREMGANGSMÅDE

Skræl gulerødder, og skær både dem, fennikel, porre og kartofler i mindre stykker. Svits dem i smør i en stor gryde, og pres hvidløg over. Tilsæt karry og gur­ kemeje, og rør det hele sammen.

Hæld vand og vineddike i gryden, tilsæt bouillonterninger, og lad det hele simre 10 minutter under låg. Tilsæt fløde.

Skær fisken i mindre stykker, og læg stykkerne i suppen sammen med soja­ bønnerne. Lad det simre 3 minutter, og vend spinat, rejer og dild i.

Anret suppen i en skål, top med lidt græsk yoghurt, drys med lidt dild, og servér med ostefyldte naanbrød. 

Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Liv nr. 72.

Måske er du interesseret i ...

Seneste