© Tia Borgsmidt

Kyllingegryde med broccoli og pasta

Denne ret er dejlig mild, og den cremede sovs og de friske grøntsager passer perfekt til friskkogt pasta

15. maj 2015 af Lone Kjær

Opskriften er til 4 personer

Tid: 30 minutter

INGREDIENSER

  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 1 broccoli
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 5 dl letmælk
  • 3 spsk hvedemel
  • 200 g ærter
  • salt og peber
  • 400 g pasta, fx spaghetti eller fettuccine, gerne fuldkorn
  • 1 potte frisk basilikum


FREMGANGSMÅDE

Skær kyllingekødet i strimler.

Del broccolien i buketter.

Snit forårsløgene.

Varm olien i en gryde, og brun kødet godt på alle sider.

Tilsæt presset hvidløg, og vend rundt.

Hæld 4 dl mælk ved, og kog op.

Ryst resten af mælken med hvedemel til en jævning, som du kommer i gryden under omrøring.

Kog sovsen ved svag varme ca. 3 min.

Tilsæt broccoli og ærter, og lad det hele koge ved svag varme ca. 2 min.

Smag retten til med salt og peber.

Kog pastaen, og dryp af.

Servér pasta med kyllinge­ gryde, og top med forårsløg og plukket basilikum.


Tip!
Bliver saucen en anelse for tyk, kan du fortynde den med lidt hønsebouillon.

Måske er du interesseret i ...

Seneste