© Tia Borgsmidt

Kylling med asparges og peberrod

Der er sommer på tallerkenen, når vi serverer kylling i hvid sovs med asparges, ærter og et ­pikant strejf af peberrod. Retten er nem at lave på en hverdag, og så er det jo sæson for asparges.

Kylling med asparges og peberrod

Tid: 20 min.
Til 4 personer

INGREDIENSER:

  • 2 bundter grønne asparges
  • 1 bundt forårsløg
  • 6 dl hønsebouillon
  • 500 g kyllingefileter eller -bryst uden skind og ben
  • 2 dl sødmælk
  • 2 ½ spsk majsstivelse
  • 2 spsk friskrevet peberrod
  • 2 tsk grovkornet sennep
  • 300 g ærter
  • salt og peber
  • 1 bundt dild

Tilbehør:

  • nye kartofler

 

FREMGANGSMÅDE

Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Skær asparges i snitter. Rens forårsløg, og skær i snitter.

Kom hønsebouillon i en gryde, og kog asparges og forårsløg i suppen ca. 2 min. Tag dem op.

Kog kyllingefileterne i suppen ca. 10 min. Tag dem op, og pluk så kødet i mindre stykker. 

Rør mælk med majsstivelse til en jævning, og rør den i suppen. Kog suppen ca. 2 min., til saucen bliver jævnet. Smag til med friskrevet peberrod og sennep.

Kom kylling, asparges, forårsløg og ærter i saucen, og kog op. Smag til med salt og peber, og drys hakket dild over. Servér med kogte kartofler. 

Tip! Skift kartoflerne ud med tarteletter, og servér kyllingen i retro-stil!

Måske er du interesseret i ...

Seneste