pasta med svampe og trøffelolie
© Lisa Björner /AOM

Aftensmad i en ruf: Cremet pasta med svampe og trøffelolie

Denne ret er fantastisk, når det skal gå tjept med aftensmaden. Du kan nærmest ikke skaffe en pizza hurtigere ...

Cremet pasta med svampe og trøffelolie

Tilberedningstid: 30 min.
Til 4 personer

En god og hurtig pastaret med få ingredienser. Nem at supplere med en salat eller noget groft brød med en skive italiensk pølse (hvis det ikke skal være helt vegetarisk).

Psst ... Vild med kombinationen af svampe og fløde? Så skulle du prøve denne her herlighed.

Ingredienser:

400 g pasta penne
350 g blandede svampe
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
150 g parmesan eller en mere lagret fast ost
2 spsk smør
salt og peber
2 1⁄2 dl madlavningsfløde eller piskefløde
1 tsk trøffelolie
friskhakket persille
friskkværnet sort peber

Sådan gør du:

Kog pastaen. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Riv osten. 

Steg svampene i smør, til de har fået farve. Tilsæt løg og hvidløg, og lad det simre videre 2-3 minutter. Krydr med salt og peber.

Hæld fløden ved, og lad det simre yderligere 3 minutter. Tilsæt trøffelolien.

Hæld vandet fra pastaen, og bland pastaen i saucen. Tilsæt osten, og rør godt rundt. Servér i dybe tallerkener med hakket persille og godt med friskkværnet peber. Velbekomme!


TIP!
Trøffelolie varierer meget i styrke, så gå forsigtigt frem. Den dufter kraftigt, men smagen forsvinder hurtigt.

Måske er du interesseret i ...

Seneste