Mette Blomsterberg
© Carsten Mol, DR

Vi skal vinke farvel til Mette Blomsterberg i Den Store Bagedyst

Er du også kage-bage-fan? Der er en stor ændring på vej i det elskede DR-program

11. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Vi er vist mange, der sidder klinet til skærmen og har sørget for lidt til den søde tand, når Den Store Bagedyst ruller over skærmen i efteråret. 

I fem sæsoner har Mette Blomsterberg været dommer sammen med Jan Friis-Mikkelsen, men nu bliver dommer-duoen brudt op. Mette Blomsterberg skal nemlig ikke længere være dommer i programmet, oplyser DR.

Vi har fået et hav af gode råd – ikke mindst om hvordan vi tempererer chokolade, så det får det rigtige knæk – og vi har nydt alle timerne med konditoren, som har en del holdninger om konsistenser, fondant og “det helt rigtige snit”.  

Vi kommer til at savne Blomsterberg (som du kan lære bedre at kende i vores artikel lige her), men bare rolig – DR lover, at Den Store Bagedyst ikke stopper, og at der kommer endnu en sæson til efteråret. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste