Twin Peaks HBO Nordic
© HBO Nordic

Twin Peaks er tilbage, og nu kan du endelig se den nye sæson

Vi har ventet i mere end 25 år, men nu får vi endelig et gensyn med kultserien. Læs her, hvor du kan se de helt nye afsnit

22. maj 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Husker du agent Dale Cooper og alle indbyggerne i den lille by Twin Peaks? Vi mødte dem tilbage i 1990, da Twin Peaks for første gang blev vist på tv, og nu er det tid til et gensyn med serien, der har opnået kultstatus. 

I 2014 fortalte skaberen af serien David Lynch, at der var en ny sæson på vej, og i januar kunne vi fortælle, at Twin Peaks efter mere end 25 år ville vende tilbage til de amerikanske tv-skærme den 21. maj 2017. 

HBO Nordic giver os sæson 3

Det har indtil videre været usikkert, hvorvidt vi kunne se den nye sæson herhjemme, men nu står det heldigvis klart, at vi fra i dag kan lappe de helt nye Twin Peaks-afsnit i os på HBO Nordic.

De første afsnit er allerede nu tilgængelige på HBO Nordic, og du kan i alt se frem til 18 afsnit, der varer 60 minutter hver.

Herunder kan du få et lille smugkig i traileren til den nye sæson – det lover godt, ikk'?  

Måske er du interesseret i ...

Seneste