Barry teaser
© Netflix

Se den intense trailer til ny Netflix-film om unge Barack Obama

Filmen Barry fortæller historien om 20-årige Obama, der starter på universitetet og kæmper med både racisme og sin egen identitet

25. november 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Tiden i Det Hvide Hus er snart slut for Barack Obama. Den 20. januar næste år overtager Donald Trump titlen og jobbet som amerikansk præsident, og Obama skal overdrage nøglerne til Det Ovale Kontor til sin efterfølger. 

I den nye spillefilm Barry kommer vi helt tæt på den afgående præsident, og vi møder Obama, da han som 20-årig starter som studerende på Columbia University i New York. Året er 1981, og Obama bliver fanget i et klasseopdelt og racistisk miljø. 

Kenya og Kansas

Obama bliver kaldt Barry af vennerne, og derfra kommer titlen til filmen. Obama forsøger at jonglere mellem forholdet til både Kenya (hvor hans far kommer fra) og Kansas (hvor hans mor kommer fra), og filmen viser på fineste vis historien om en ung mand, som kæmper med både sin egen identitet, kultur og race.

Rollen som Barack Obama spilles af australske Devon Terrell. Terrell er forholdsvis ukendt, men han har fået stor ros for sit skuespil i Barry, da han rammer både Obamas væremåde, kropssprog og stemme til perfektion.

Premiere den 16. december 

Det er ikke lang tid siden, at vi kunne præsentere traileren for den nye film om Jacqueline Kennedy, og nu er det altså tid til filmen om Obama. Barry har premiere på Netflix den 16. december, men du kan få et smugkig i traileren lige herunder.  

Måske er du interesseret i ...

Seneste