This Beautiful Fantastic
© Sandrew Metronome Movies

Paul McCartneys nye film er fyldt med smukke billeder, skøn musik og en finurlig handling

Vi har fået lov til at smugkigge Paul McCartneys nye film – og glæd dig, filmen gør det virkelig, virkelig godt

24. oktober 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Hvis du er til hæsblæsende action, hvor der er fuld drøn på, og hvor handlingen nærmest foregår hurtigere, end filmen kan følge med, behøver du ikke at læse videre. For This Beautiful Fantastic, som denne artikel handler om, er alt andet end det. 

This Beautiful Fantastic er et underfundigt og roligt drama, hvor der er skruet op for godbidderne til dine sanser i form af smukke billeder, skøn musik og en tankefuld handling. Paul McCartney har været med til at producere filmen, og hans musikalske fingre har sat tydelige spor i filmen. 

This Beautiful Fantastic
© Sandrew Metronome Movies

Balance mellem irritation og kærlighed 

I filmen møder vi Bella Brown, der spilles af Jessica Brown Findlay, som vi kender som Lady Cybil i Downton Abbey. Bella Browns verden styres i høj grad af hendes OCD, som putter alting i snorlige kasser, men kasserne bliver godt og grundigt rystet, da Bellas nabo, Alfie, kommer ind i hendes liv. Naboerne bliver mere eller mindre ufrivilligt infiltreret i hinandens liv, og de to balancerer i starten på den fine grænse mellem irritation og kærlighed, inden de for alvor bliver en vigtig brik i hinandens puslespil.

Gennem hele filmen bliver vi suget ind i Bellas univers, som både er fantasifuldt og meget håndgribeligt. Vi ser hende udvikle sig, og selvom udviklingen i virkeligheden er utrolig altoverskyggende og voldsom, er filmen rolig og langsom. Måske lidt for langsom til nogens smag, men hvis du er til underfundige og smukke film, der sætter tankerne i gang, er This Beautiful Fantastic absolut noget for dig.

This Beautiful Fantastic har premiere 1. november 2016 og kan købes og lejes digitalt via iTunes, SF Anytime, Blockbuster.dk, Altibox, Elisa, Plejmo, Viaplay og Googleplay.

Hvis du gerne vil se den nye film, kan du deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde en voucher til filmen, og du kan se traileren lige herunder. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste