Jennifer Grey afslører, hvem hun helst ville se som Baby og Johnny i en ny Dirty Dancing

Den berømte sætning "Nobody puts Baby in a corner" kan snart genopleves, når filmen fra 1987 inden længe får nyt liv. Læs her, hvem Jennifer Grey ville have valgt til hovedrollerne

25. oktober 2016 af Nina Abildgaard

Selvom skuespillerne til den 3 timer lange tv-genindspilning af Dirty Dancing allerede er fundet, afslører Jennifer Grey (bedre kendt som Baby), at hun selv har haft et par idéer til hovedrollerne, hvis dramakomedien fra 1987 en dag skulle genindspilles som en ny spillefilm.

"Jeg tror, at jeg ville vælge Natalie Portman og Ryan Gosling, eller måske Channing Tatum? – ville I ikke gerne se dem?" spørger Grey i et interview i radioprogrammet JustJenny

"Jeg ved ikke, om Natalie Portman er ung nok til at spille jomfrurollen, men hun er så smuk og en dygtig danser. Og Ryan Gosling har bare et eller andet, han er meget mystisk," lyder det fra Jennifer Grey. 

To skuespillere på toppen af listen

Men hvis Ryan Gosling ikke lå på toppen af listen, kunne Jennifer Grey sagtens se Channing Tatum overtage afdøde Patrick Swayzes rolle som Johnny.

"Han er danser, og han har masser af selvironi. Jeg skreg og sparkede, da jeg så Magic Mike. Jeg kunne ikke tro på mængden af seksuel energi i hans dans. Jeg synes, det er meget svært at finde mænd, der kan danse – altså virkelig danse. Det er en smuk ting," fortsætter Jennifer Grey.

Selvom det amerikanske tv-selskab ABC tidligere har meddelt, at Dirty Dancings nye cast indeholder navne som Abigail Breslin som Baby og Colt Prattes som Johnny, kunne vi nu sagtens se Jennifer Greys forslag for os. 

Skuespillerinden Natalie Portman kan opleves i film som Black Swan og V for Vendatta.

© Wenn.com

Skuespiller Channing Tatum er blandt andet kendt fra filmene om Magic Mike

© Wenn.com

Skuespiller Ryan Gosling er blandt andet kendt fra The Notebook.

© Wenn.com

Måske er du interesseret i ...

Seneste