Gift ved første blik
© Snowman Productions | Danmarks Radio

7 årsager til, at vi ikke kan få nok af Gift ved første blik

DR-programmet er helt genialt, hvis du spørger os! Vi har samlet syv grunde til, hvorfor det er fantastisk at følge med i eksperimentet

9. marts 2017 af Maria Clara Iuel
#tv

Gift ved første blik ruller lige for tiden over skærmen for fjerde gang, og vi følger selvfølgelig med fra første parket (læs: sofaen i stuen). Vi hepper på de fire ægtepar, når det er hårdt, og vi håber inderligt, at de ender med at finde kærligheden – med andre ord: Vi er bidt af tv-programmet, og her er syv grunde til hvorfor.

1. Bliver det kærlighed ved første blik? 

Det er seriøst spændende når deltagerne ser hinanden for første gang. En ting er, at de ikke har set hinanden før, og skal sige ja til et ægteskab, men vi ved jo alle sammen godt, at det mest spændende er, om der er en der løber skrigende væk og fortryder, når de ser den anden. Uh, vi kan lige se dramaet for os!

2. Parterapi for åben skærm

Vi tager hatten af for de seje deltagere, fordi de går i parterapi for åben skærm. Hvem af os kan lige forestille sig at sidde derhjemme i sofaen, og snakke om hvem der skal tage opvasken, eller hvorfor vasketøjskurven altid er fyldt, mens hele Danmark følger med? Vi ville i hvert fald synes, at det var lidt grænseoverskridende.   

3. Deltagerne er ligesom du og jeg 

Vi kunne godt frygte, at deltagerne var Brenda og Dylan-typer, som bare gerne vil skabe en masse drama, men til vores store glæde er de rent faktisk helt almindelige mennesker, som bakser med de samme ting som os. Det gør kun programmet endnu mere fedt, og vi kan tit kende os selv i mange af de situationer, som deltagerne havner i. 

4. Vores normer for ægteskabet bliver udfordret 

Programmet sætter en masse spændende tanker i gang hos os. For hvem siger egentlig, at det det er det eneste rigtige selv at finde kærligheden? Eksperternes faglige vurderinger gør det virkelig interessant at følge med i netop det spørgsmål. Det giver os også rig mulighed for at reflektere over vores eget ægteskab eller forhold, kunne vi for eksempel forestille os, at vi blev matchet med vores partner via eksperter? 

5. De skal leve som et ægtepar

Vi kender det jo udemærket; at leve i et ægteskab rummer utrolig mange ting, alt fra skænderier, til lykke og hvordan man får hverdagen til at hænge sammen. Alt sammen noget, der tager tid at lære og spore sig ind på. I Gift ved første blik bliver parrene kastet direkte ud i hverdagens praktikaliteter, efter kun at have kendt hinanden i en uge. Det synes vi ærlig talt er både sejt og mega fascinerende.

6. Det semi-uforudsigelige 

På trods af at deltagerne selv har sagt ja til at være med i programmet, så kan der altså stadig opstå nogle ret vilde og uforudsigelige ting. Hvem havde for eksempel forudset, at Nicolas' skæg skulle blive så stort et problem? Vi havde i hvert fald ikke!

7. Når ægteparrene skal tage stilling til, om de vil forblive gift, eller om de vil skilles

Endelig er sandhedens time kommet, og vi har hungret efter den, lige siden programmets begyndelse. Parrene sidder klar i kirken, de har ringene på, og de skal nu endelig fortælle præsten, om de vil skilles eller forblive gift. Vi sidder altid på kanten af sofaen, og det er selvfølgelig allerbedst, når parrene vælger at fortsætte som mand og kone.  

Måske er du interesseret i ...

Seneste