Hyldeblomst drik
© iStock

Uhm, frisk og fristende sommerdrik

Iskold te med hyldeblomst er perfekt som velkomstdrink og måske et jordbær i den anden hånd ...

Bryg din egen alkoholfri champagne fyldt med sunde antioxidanter. Vi har fået dette bud på en ny sommerklassiker fra det velrenommerede te-hus A.C. Perch's Thehandel.

Drikken er lavet på Darjeeling-te, som også kaldes teens champagne på grund af den eksklusive smag, der kan beskrives som let, fyldig og sød.

Darjeeling First Flush

  • 10 tsk Darjeeling first flush
  • 1 liter vand
  • 1⁄2- 1 dl koncentreret økologisk hyldeblomstsaft
  • Evt. rørsukker, hvis drikken skal være sødere. I så fald tilsættes rørsukkeret, mens teen trækker.

Vandet bringes i kog og hældes over thebladene. Lad teen trække i 7 minutter.
Hyldeblomstsaften tilsættes, og der røres rundt. Teen chok-nedkøles direkte over masser af isterninger.

Hældes i smukke champagneglas og serveres på en varm sommerdag. Perfekt som velkomstdrink, der både kan nydes af børn og voksne.

Måske er du interesseret i ...

Seneste