© Tia Borgsmidt

Sund smoothie med kirsebær og banan

Den lækreste smoothie med en skøn smag af jul.

2. november 2015 af Tina Scheftelowitz

Tid: 10 min.
Til 4-8 personer.


De syltede kirsebær er både lækre og julede at bruge i smoothies. Prøv også at smage smoothien til med vaniljekorn fra en stang eller ½ tsk stødte anisfrø.

INGREDIENSER

  • 4 dl dessertkirsebær, uden saft og kerner
  • ca. 4 dl saft fra dessertkirsebær
  • ca. 4 dl yoghurt naturel eller andet surmælks-produkt
  • 2 bananer
  • 15 isterninger

Lige før serveringen:
Si saften fra kirsebærrene. Kom kirsebær, kirsebærsaft, yoghurt, skrællet banan og isterninger i blenderen. Kør, til drikken er helt ensartet, og smag til med banan eller surmælks-produkt.


Tip!
Kirsebærsauce, hvor saften er jævnet, kan også bruges. Den Gamle Fabriks er helt fin, men deres dessertkirsebær er bedre, da de er uden tilsætningsstoffer.

Måske er du interesseret i ...

Seneste