© Tia Borgsmidt

Sund og cremet smoothie

Få den perfekte start på dagen med denne sunde smoothie, som har en lækker, cremet konsistens!

Med en smoothie giver du din krop noget at arbejde med, selv om du måske ikke føler den store sult. Samtidig er det en nem måde at få en del af de anbefalede 600 g frugt og grønt om dagen på.

Til 1 person.


INGREDIENSER

  • 100 g frosne jordbær
  • 100 g frosne blåbær
  • 1 banan
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 2 dl mælk
  • 3 kviste frisk mynte


FREMGANGSMÅDE

Kom jordbær, blåbær, banan i skiver, yoghurt, mælk og mynte i en blender. Lad den køre, til smoothien har en flydende konsistens.

Bonus: Blåbær indeholder store mængder antioxidanter og C-vitamin. Det gælder både friske, frosne og soltørrede blåbær.



Måske er du interesseret i ...

Seneste