smoothie avocado spinat ingefær sund
© iStock

Smoothie med avocado, spinat og ingefær

Denne smoothie er spækket med sundhed og velsmag. Det perfekte mellemmåltid.

28. januar 2016 af Tina Scheftelowitz

Avocado-spinat-ingefærsmoothie

Tid: 10 min.
Til 2 portioner a 2½-3 dl


Her er en salt smoothie, som er den rene sundhed og velsmag i et, ideel til et mellemmåltid. Væn dig til, at smoothies ikke altid er fra det søde køkken – det udvider paletten af drikkevarer og giver nye smags-oplevel-ser. Den frosne spinat eller grønkål erstatter isterninger.


INGREDIENSER

  • 1 moden avocado
  • 2-3 tsk skrællet og fintrevet frisk ingefær
  • 2 dl surmælksprodukt naturel
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 5 kugler (50 g) hakket spinat eller grønkål, frossen
  • 1 tsk honning eller sirup
  • lidt salt


FREMGANGSMÅDE

Skær avocadoen igennem på langs. Fjern stenen, og kom avocadokødet, ingefær, surmælksprodukt, juice, spinat eller grønkål, honning og salt i blenderen, og kør, til drikken er helt ensartet. Smag til med honning, evt. mere ingefær og salt, og kør igen. Hæld den i glas, og servér med sugerør eller teske.

Tip! Bruger du frisk grønkål i stedet for frossen, så tilsæt en håndfuld isterninger.

Måske er du interesseret i ...

Seneste