© Tia Borgsmidt

Hyldebærgrog

En grog er en varm, alkoholisk drik, ofte baseret på frugtsaft og med citronsaft og evt. krydderier i. Et fint alternativ til gløggen – for variationens og nemhedens skyld.

7. november 2015 af Tina Scheftelowitz

Opskrift: Hyldebærgrog

Tid: 5 min.
4 personer


INGREDIENSER

  • 1 æble
  • 1 økocitron
  • 2,5 dl koncentreret hyldebærsaft
  • 10 spsk spiritus, vælg blandt rom/brandy/-cognac

FREMGANGSMÅDE 

Skær æblet i terninger, udelad kernehuset. Skær citronen i både. Fordel æbleterningerne i varmestabile glas, og pres citronsaft fra en båd i hver. Kom båden i glasset. Hæld koncentreret saft på.

Ved serveringen: Hæld vand fra el-kedlen på, og lad gæsterne selv dosere spiritussen.
 

Tip! Andre slags koncentrerede safter kan bruges. Du kan lægge en halv kanelstang i hvert glas.


Få tips og inspiration til din jul på Magasinetliv.dk. Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få det hele levereret direkte i din indbakke –  nemt og gratis!

Måske er du interesseret i ...

Seneste