Suzette Frovin
© Thomas Dahl

Suzette kastede sig ind i kommunalvalgkampen - og vandt!

Først havde Suzette det mærkeligt med at se sit eget ansigt på valgplakaterne, der hang rundt omkring i byen. Men med sin nye plads i Nyborgs byråd er hun nu klar til at kæmpe for forandringer

11. april 2018 af Karen Greve


Suzette Frovin (43) har en kæreste og er mor til Carla på 11 og Halfdan på 10 år fra tidligere forhold. Hun er journalist og nyvalgt til byrådet i Nyborg for SF.


Den dag jeg blev valgt!

Den dag jeg blev valgt, havde jeg alle mulige blandede følelser. Jeg var spændt, opløftet, nervøs, overrasket, utålmodig, nedtrykt og stolt. Jeg var underligt nok ikke træt. Selv om det var en dag, der begyndte klokken seks om morgenen med en stor kop kaffe og først sluttede kvart over fem om natten, hvor jeg cyklede hjem fra rådhuset i Nyborg som SF’s nye medlem af byrådet. 

Jeg havde set frem til valgdagen 21. november 2017 i et år, siden det i slutningen af 2016 blev besluttet, at jeg skulle være spidskandidat for SF i Nyborg til kommunalvalget. 

Allerede i august var jeg kampklar i min skarpeste blå habitjakke med hårdtslående argumenter og stakke af valgplakater. Men det var alle andre mennesker jo ikke. Det var først cirka en måned før valget, at jeg fik travlt med at deltage i debatter og stå på gågaden og dele flyers ud hver lørdag formiddag. 

På valgdagen havde jeg meldt mig som valgtilforordnet, så jeg skulle møde klokken kvart over syv om morgenen på Bastionen, et nyt kulturhus i Nyborg, hvor jeg også selv skulle stemme. Jeg tænkte, at det var fint, at jeg på den måde var en del af valget fra morgenstunden. Ellers skulle jeg bare sidde der hjemme og vente. Jeg sad ved et valgbord og delte stemmesedler ud, og jeg spiste valgbolsjer. Jeg har simpelthen spist så mange valgbolsjer – og jeg kan afsløre, at DF har de bedste af slagsen. 


Undervejs kom der vælgere hen og gav mig et lille klem på armen og ønskede godt valg. Jeg kan særligt huske en episode, hvor en mand i 50’erne kom hen og gav mig et spontant kram og sagde: “Jeg har sgu stemt på dig, for nu skal der ske noget andet”. Det gav mig en følelse af at være med til at gøre en forskel. Selv om jeg ikke blev valgt, ville valgkampen alligevel være det hele værd. 


"Der blev mere og mere stille i lokalet"

Da klokken blev otte om aftenen, og valgstedet lukkede, kunne jeg mærke, at det var regnskabets time. Indtil da var jeg faktisk ikke nervøs, kun positivt spændt. Jeg skulle tælle stemmer op for regionsvalget, for sådan er reglerne, men jeg stod selvfølgelig og skævede over mod det bord, hvor kommunalvalgets stemmer blev talt op. Efterhånden som bunkerne begyndte at vokse, og et billede tegnede sig, blev der mere og mere stille i lokalet. Bastionen er et af de store valgsteder i Nyborg, så vi var sidst færdige, og resultaterne fra de andre valgsteder begyndte at rulle ind. Det var vildt. 

Adrenalinen kørte, men det var en mærkelig blandet følelse: Jeg blev valgt, men samtidig var det et valg, hvor Venstre ryddede bordet i Nyborg, og det var jeg ret nedtrykt over, da jeg lige omkring midnat cyklede op på rådhuset for at forhandle med de andre partier om fordeling af råd og udvalg. 

Da jeg trådte ind på rådhuset, klappede de andre fra SF af mig, og jeg fik en hel masse ‘godt gået’-klap på skulderen. Og en sejrsøl. Der gik det op for mig, at jeg virkelig havde vundet! 

Jeg fik 469 personlige stemmer, hvilket var et helt abstrakt tal for mig, men jeg var den politiker, der fik sjetteflest personlige stemmer, og det er første gang, jeg stiller op, så det var et flot resultat, selv om jeg fik SF’s eneste mandat. Jeg havde håbet, at vi fik to mandater, men nu koncentrerede jeg mig i stedet om at få skole-dagtilbuds-området hjem til os i de forhandlinger, som kom til at vare det meste af natten. 


Sådan en forhandling på valgnatten er et underligt skuespil. Venstre-borgmesteren starter med at foreslå alle andre nogle helt ubetydelige poster. Så ser vi alle sammen meget bestyrtede ud, går ud og kommer tilbage og foreslår noget helt andet, som Venstre så bliver bestyrtede over. Sådan gik vi nok frem og tilbage fire-fem gange. Det er interessant at se, hvordan forskellige mennesker reagerer ud på natten, når de er ved at være trætte.

Jeg var nervøs på et tidspunkt for at miste det udvalg, vi helst ville have, men i de tidlige morgentimer, da borgmesteren, som ellers er et meget roligt menneske, tog fat i bordkanten og vredt sagde, at hvis vi ikke blev enige nu, så gik vi hjem og sov, da vidste jeg, at nu bliver vi det, enige. Og kvart over fem cyklede jeg hjem i novembernatten med det rigtige udvalg til SF: Skole- og daginstitutionsudvalget. Der var jeg træt.”

Her er jeg i dag

“Som ny i byrådet har jeg følt mig budt velkommen, og jeg har det fint med, at vi har en venskabelig tone til daglig, men når vi skal diskutere, så skærper vi lige synspunkterne. 

Jeg glæder mig til at være med til at bestemme. Det er en vild opgave og et stort ansvar. Og jeg har ikke tænkt mig bare at hygge mig lidt i mit udvalg. Jeg vil være med til at forandre noget! Det er det, der er min motivation.” 



Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 3

Måske er du interesseret i ...

Seneste