Jannie Hansen og Pia Nielsen
© Stine Heilmann

Parforhold: "Vi er gode til at sige: Jeg elsker dig"

Efter syv år som kærester og et år som ægtefolk er Jannie og Pia stadig forelskede. Måske fordi de mødte hinanden med en masse erfaring

24. april 2018 af Karen Greve


Jannie Hansen (54) er gift med Pia og har ingen børn. Og så er hun børnehaveklasseleder.

Pia Nielsen (50) er gift med Jannie, har været gift før og har ingen børn. Og så er hun fængselsbetjent.

Hvordan fandt I sammen?

Pia: “Vi mødtes på Masken Bar i København. Jeg var i krise, på vej ud af mit daværende ægteskab med en anden kvinde og slet ikke parat til noget nyt. Men det lykkedes Jannie at stikke sit telefonnummer i min lomme og sødt sige, at jeg kunne ringe til hende, hvis jeg fik lyst til at snakke på et senere tidspunkt.”

Jannie: “For mig var det kærlighed ved første blik. Jeg forelskede mig med det samme i Pias øjne og dejlige smil. Da vi skiltes den aften, tænkte jeg: Øv, hende ser jeg ikke igen. Så da hun alligevel ringede tre uger senere, blev jeg simpelthen så glad!”

Pia: “Vi havde haft en god samtale, og der var noget ved Jannie, jeg ikke kunne slippe. Jeg var ærlig om, at jeg var forvirret over kærlighed, men jeg ville gerne mødes igen. Og der var jeg så nervøs, for det var så længe siden, jeg havde været på date, at jeg på forhånd havde forberedt spørgsmål, hvis vi nu ikke kunne finde på noget at snakke om.”

Jannie: “Men det blev ikke noget problem.”

Hvad er jeres styrke som par? 

Jannie: “Vi er gode til at sige: Jeg elsker dig, og vi er enige om at give hinanden plads. Vi har så meget fart på i alle livets forhold, at det er ekstra vigtigt, at parforholdet er et sted, hvor der er plads til vores særheder. Vi har begge en historie fra før, vi mødte hinanden, og vi skal finde en balance i både at gøre ting sammen og hver for sig.” 

Pia: “Det med at give plads handler også om at rumme den andens forskellige følelser. 14 dage efter vores bryllup vågnede jeg en morgen og var ked af det. Uden at ane hvorfor. Jeg var nygift og burde jo være lykkelig. Først forsøgte jeg at skjule mine følelser. Spillede glad, fordi jeg ikke orkede at snakke om det. Men jeg kunne ikke gemme mig for Jannie, og Jannie kunne rumme det. Bare det at sige det gjorde alt lidt lettere.”

Jannie: “Fordi vi er ærlige og har tillid til hinanden, tror jeg på det, når Pia siger, at det ikke har noget med mig at gøre. Jeg har i tidligere forhold været jaloux anlagt, men det er jeg ikke med Pia, og det betyder meget for kærligheden. Jalousi tager så meget energi.”

Hvad har været jeres største krise? 

Jannie: “Pia er sygemeldt med stress lige nu, og det er en krise, når ens bedre halvdel har stress. Men jeg ved, at Pia kommer tilbage, og at det hele nok skal gå. Jeg er ikke bekymret for vores forhold i den henseende.” 

Pia: “Ja, der har helt ærligt ikke været meget at grine af arbejdsmæssigt for mig i lang tid. Men Jannie kan alligevel altid få mig til at smile.” 

Jannie: “Vi besluttede også på et tidspunkt at købe et sommerhus, hvor det viste sig, at grunden var fyldt med vand. Vi kunne ikke skylle ud i toilettet uden at få oversvømmelse. Det var en krise. Vi var ikke uenige, men vi var i en ulykkelig situation, som vi havde svært ved at løse. Jeg tror, vi hurtigt har lært at læse hinanden. Jeg kan se på Pia, hvis hun er ved at blive hidsig ...” 

Pia: “Ja, så får jeg lige lov at være alene lidt, mens røgen står ud af ørerne, og senere kan vi heldigvis grine af situationen.” 

Hvordan har I forandret jer med tiden? 

Pia: “Den ærlighed, vi indledte vores forhold med, har vi bevaret. Jeg sagde til Jannie: ‘Jeg kommer med det, jeg har, og lige nu kan du ikke få mere. Jeg kan ikke rykke hurtigere, end jeg er klar til’. Blandt andet fortalte jeg hende ret hurtigt, at jeg ikke ville giftes igen.” 

Jannie: “Jeg var villig til at investere i vores forhold og vise tålmodighed. Jeg havde slået mig til tåls med, at vi kunne være lykkelige uden at være gift, men da Pia så alligevel friede til mig på en sten i Central Park i New York sidste forår, løb tårerne ned ad mine kinder. Og vi holdt det mest fantastiske bryllup sidste sommer.” 

Pia: “Jannie er meget tålmodig, og jeg var jo på en udviklingsrejse i forhold til begrebet ægteskab, hvor det efterhånden gik op for mig, hvor meget det betyder at give hinanden sit ja. Med tiden fandt jeg mod til at komme frem til det.” 

Jannie: “Kærligheden kan ikke blive større. Og så er der også en anden forandring, der betyder noget: Vi har nået en alder, hvor vi begge er helt afklarede om det at være lesbiske. I forhold til venner, familie, kollegaer og os selv. Tidligere har det fyldt meget for mig at lande i mig selv.” 

Hvad irriterer jer, helt ærligt, grænseløst ved hinanden? 

Jannie: “Pia har noget med plastikposer, som hun lader ligge og flyde. Jeg hader plastikposer, og hun ved det godt. Det er jo småting, men det irriterer mig.” 

Pia: “Og jeg kan godt finde på at drille lidt og bevidst gøre noget, som irriterer Jannie, og rode lidt ekstra, og så ender det med, at vi griner af det.” 

Jannie: “Humor er en vigtig ingrediens i vores forhold. Vi har altid grinet meget sammen. Men jeg tror også, at vi har en fordel i at have mødt hinanden sent og have et halvt livs erfaring med os. Vi kender os selv bedre, end da vi var 20.” 

Pia: “I virkeligheden irriterer det mig mest, når Jannie ikke tror nok på sig selv. Fordi jeg bliver ked af, at jeg ikke kan fikse den følelse i hende af ikke at være god nok. Tro nu på det!” 

Hvad har I lært af hinanden? 

Pia: “Jannie gør mig rolig, fordi hun udstråler ro. Jeg har troen på, at Jannie guider mig og bakker mig op. Og det betyder, at jeg har plads til også at være impulsiv.” 

Jannie: “Jeg har fået mere selvværd sammen med Pia. Hun giver opmærksom omsorg til alle og giver mig blomster i tide og utide. Jeg bliver glad og stærk, fordi jeg føler mig på sikker grund. Til vores bryllup sagde præsten i sin tale til os, at der ikke er noget magtforhold mellem os. Det er sandt. Ingen af os har brug for at få ret. Vi er gode til at lande uoverensstemmelser et sted midt imellem os.”



Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 4.

Måske er du interesseret i ...

Seneste