Karen Lolk
© Trine Bukh

Karen elsker farver: "Det tøj, jeg tager på, er 100 procent for min egen skyld"

Karen har det meste i de fleste farver og glæder sig over synet, hver gang hun åbner sit garderobeskab, proppet til randen med vintagefund. For hendes stil er hendes fest. Men ikke hele hendes identitet

15. maj 2018 af Louise Thorsted


Karen Lolk (48) er single og mor til Selma på 16, Carla Rosa på 13 og Storm på 9 år. Hun er stylist, blogger og autodidakt designer, og så har hun stået i og haft butik Karen Copenhagen på Nørrebro i København og Karens Krambod i Slangerup. Karen er Uddannet pædagog.

Instagram: Karencopenhagen.
Facebook: Karen-copenhagen.

Hvordan vil du beskrive din stil? 

“Jeg har altid godt kunnet lide at gå i farver. Jeg føler mig bedst tilpas i farver. Måske fordi jeg bliver glad af at se på dem. Lige nu er tendensen scandi-cool. Nedtonet, økologisk og meget grå. Det er ikke mig! Jeg ville føle, at jeg gik i et med væggen. Min yndlingsfarve er den der grønturkise. I det hele taget oceanfarver – grønne, blå, turkise. Jeg er ikke vild med for fesne farver og lilla. Det er meget afhængigt af mit humør, hvordan jeg klæder mig. Jeg lægger aldrig tøj frem om aftenen, men tager temperaturen om morgenen. Både ved at kigge ud ad vinduet og mærke efter, om det er en dag til pangfarver. Jeg har altid godt kunnet lide at eksperimentere med tøj og måske gå lidt til kanten med det. Jeg laver nok bare lidt min egen fest og har altid været lidt ligeglad med, hvad andre tænker. Da jeg gik på HF i Svendborg, skrev en i min blå bog: ‘Karen har en speciel og meget sofistikeret stil’. Dengang gik jeg tit med hat. Også sådan nogle i møllehjulsstørrelse. I dag er jeg klassisk med et kulørt tvist.” 

Hvordan er din forskel på hverdag og fest? 

“Jeg nøjes ikke med et par jeans til mine silkeskjorter, men går hele vejen med farvede sko og rød løbestift til. Skal der rigtigt være fest, så er det i kjole og høje stiletter og med mere makeup end normalt.” 

Hvad finder jeg mest af i dit klædeskab? 

“Det hele hænger i system. Mit tøj hænger i farveorden, begyndende med dybtvandsfarver, efterfulgt af pink og røde og til sidst sort. Jeg har skjorter i alle farver. Jeg kan glæde mig over synet, men jeg tager det ikke så tungt, hvis noget forsvinder eller går i stykker, for jeg ved, at jeg kan finde noget nyt. For min stil er også en livsstil. Der går sport i at finde de gode ting i de små genbrugsbutikker. Jeg er meget rundt i genbrugsbutikker og på loppemarkeder og ved, at den næste skat ligger lige om hjørnet. I går købte jeg en fuldstændigt fantastisk kjole i en genbrugsbutik – en 80’er-kjole med perler og pailletter. Jeg kan ikke passe den, men kunne heller ikke glemme den. Så nu hænger den til pynt derhjemme, mens jeg finder ud af, hvad jeg kan gøre med den. Jeg har også lige købt en spadseredragt fra 50’erne i samme farve som mit hår.” 

Hvorfor er din stil din stil? 

“Jeg er nok lidt larmende på en eller anden måde. Jeg laver min egen musik og skriver digte og stod for nogle år siden på Strøget i København og spillede mine egne sange. Jeg går nok meget til kanten med ting, der skal prøves af. Det er en del af min personlighed. Forleden morgen følte jeg mig dog lidt utilpas i det tøj, jeg havde fået på. Jeg havde et par bukser på, som jeg selv har syet af et gammelt orange gardin, og en pangblå top og orange læbestift. Håret var flettet, fordi jeg ikke lige orkede at vaske det. Det var blevet for meget. Men jeg gik ud ad døren alligevel – men var faktisk hjemme og skifte senere.

Jeg er ret opmærksom på, at mit tøj og min stil ikke skal være min identitet. Det har jeg nemlig prøvet, da jeg havde en vintagebutik for et år siden. Folks anerkendelse og bekræftelse blev for vigtig for mig, og da jeg lukkede butikken, følte jeg mig ret tom og var nødt til at vende blikket indad for at finde ud af, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Det er ikke stilen, der er det vigtige. Det er følelsen af at være god nok, og det tøj, jeg tager på, er 100 procent for min egen skyld. Ikke for nogen andres.” 

Hvordan er din stil vokset med dig? 

“Der er mange af mine jævnaldrende, som ser mig og siger: ‘Det der kan jeg ikke’, men jeg tænker: Du kan alt. Det er et spørgsmål, om du tør. Tidligere gik jeg sindssygt meget i lårkort, men det falder til jorden i dag. Også fordi mine piger siger: ‘Mor, det kan du ikke!’. Gør jeg det alligevel, så er det ikke for fuld skrue med rød læbestift og høje stiletter, som da jeg var i 20’erne. Det bliver for vampet med alderen. Jeg har også et par lakbukser, som jeg går med, men så er det med flade sko til og en nedtonet top. Og uden rødt på læberne.”

Hvad inspireres du af? 

“I 1990’erne rendte jeg rundt i underkjoler og hofteholdere ligesom Madonna. Kronprinsesse Marys klassiske stil minder mig om ikke at blive alt for udknaldet. Jeg er alene med tre børn og har ikke råd til bukser fra Chanel, men jeg kan sagtens blive inspireret af at stå og trykke næsen flad foran butikken. Så lurer jeg lidt af og finder noget, der ligner, og blander med min egen stil. Det er jo ikke prisen, men hvordan du sætter det sammen. Nørgaard på Strøget i København er gode til de udknaldede ting, men ellers kan det også være på en udstilling på for eksempel Louisiana, at jeg lægger mærke til to farver i et billede, som er fede sammen.” 

Hvilken kompliment gør dig glad? 

“Når mine børn udtrykker, at de elsker mig, eller når familie og venner fortæller, at de holder af mig – præcis som jeg er.” 


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 5.

Måske er du interesseret i ...

Seneste