© Winnie Methmann

40+ og netop blevet mor for første gang

Helena Mary Lund Aagaard (43) fik sit første barn som 41-årig: "Min lunte er lang, for der er ikke andet, jeg skal nå"

22. januar 2017 af Karen Greve

Helena Mary Lund Aagaard var bare ikke klar til at få børn før. Der var så meget, der skulle prøves inden. Så meget, at hun aldrig er i tvivl om, at hun er den bedste mor nu. For nu kan alt overskuddet gå til sønnike. 

Privat: Single, mor til Oliver på 2 år.

Job: Blomsterdekoratør.

Hverdagen

En helt almindelig weekend for Helena Lund Aagaard er noget med at snakke om bilfarver, sprutte af grin over kildeture i sofaen, købe ind, lave mad og måske trille en lille tur på legeplads. Men ikke noget vildt, for Oliver på to år oplever så meget i vuggestuen, at hans behov handler om ro i weekenden, og det indretter Helena sig gerne efter.

“Jeg føler mig ikke begrænset, og det er nok erfaringen, der gør det. Jeg har jævnaldrende veninder, hvis børn er blevet store nu, og de styrter rundt til koncerter og oplever deres anden ungdom, men det har jeg ikke behov for. Der har jeg jo været.”

Helena har eftertrykkeligt været der. Fra hun var 20 år til 40 år, har hun nået at være gift og blive skilt igen, køre rundt på motorcykel i hele Danmark, tage på festivaler, passe to jobs på én gang, gå i fitnesscentre, gå i byen, tage på skiferie tre gange hver vinter og aldrig sætte tempoet ned. Hun var ikke skruk. Følte sig ikke moden til børn. Faktisk fik hendes i forvejen knasende ægteskab dødsstødet, da hendes eks- mand begyndte at tale om børn.

“Jeg var slet ikke moden til at få børn, da jeg var midt i 20’erne. Jeg var bange for at holde et spædbarn. Tænk, hvis jeg tabte det? Så det var et bevidst fravalg fra min side, og jeg stikker lidt ud i forhold til min familie, for mine to søstre fik børn tidligt, mens jeg havde brug for virkelig at løbe hornene af mig.” 


© Winnie Methmann

Vi er jo flere, der har ventet

Kort efter Helenas 40-års fødselsdag bliver hun til gengæld mor. Hun har mødt en mand, hun gerne vil have børn med, og de har stille og roligt taget beslutningen. Og da Oliver kommer til verden, bliver Helenas liv vendt fuldstændigt rundt.

“Det var kæmpestort. Meget større, end jeg havde forestillet mig. Selv om jeg var fuldstændigt klar til at blive mor, så var det svært at rumme i starten. Jeg byggede rede, og alt i vores lejlighed blev rokeret rundt.

 Pludselig blev min familie vigtigere end mine venner. Min søns behov kom foran mine egne, og da jeg lige havde sundet mig, var jeg helt klar til at sidde ned efter alle de år, hvor jeg har drønet rundt.”

Forholdet til Olivers far går i stykker, og Helena beslutter, at tiden er inde til at rykke til- bage til Jylland. Efter 10 år i København flytter hun tilbage til barndommens Randers, lige op og ned ad sine forældre og sine søskende med deres familier. 

Fokus på Oliver

“Jeg er meget bevidst om, at jeg vil give Oliver den bedste barndom. Det at være mor er hele min livsmening i øjeblikket, og han er aldrig i vejen. Jeg ved, at jeg er den bedste mor for ham nu, men samtidig har jeg da haft rædselsfulde tanker om, hvad det betyder for ham, at jeg var over 40, da han blev født.”

Helenas tanker handler om frygten for, at Oliver måske kommer til at miste hende tidligt. De handler om fortrydelse over, at han bliver enebarn. 

Og så er der billedet af ‘den rigtige familie’, som det tog hende tid at give slip på.

“Det største problem ved at blive mor så sent er det billede, du vokser op med. Jeg er vokset op i en familie med mor og far og fire søskende, men selv er jeg skilt og alene med et enebarn. Et eller andet sted syntes jeg jo, at en familie skulle være ligesom i min egen barndom, og den drøm brast. Det kan jeg ikke nå nu. Men på den anden side har min livserfaring hjulpet mig med at træde ud af det billede.”

Og til at fokusere på alt det, Oliver får, som ikke alle andre børn får.

“Jeg har meget fokus på Oliver. Mens jeg selv godt kunne opleve, at der ikke altid var så meget fokus på mig som andet barn ud af fire, så bliver Oliver topstimuleret. Jeg bruger ikke energi på andre børn eller et dårligt parforhold. Jeg har helt klart en tålmodighed, som er kommet med alderen, og det er en kæmpe fordel i forhold til et barn. Min lunte er lang, og jeg har altid tid til ham, for der er ikke andet i mit liv, som jeg absolut skal nå lige nu.”

Hun har aldrig prøvet at blive taget for at være Olivers bedstemor. Tværtimod tror forældre med jævnaldrende børn typisk, at hun er yngre, end hun er.

“Det handler også om, hvordan du er, og hvordan du klæder dig. Når folk ser mig med et lille barn, går de automatisk ud fra, at jeg er sidst i 30’erne, og det er da en fin bonus. Jeg har ingenting at sammenligne med, men jeg føler mig heller ikke mere træt, end da jeg var i 20’erne. Du kan ligne en bedstemor som 40- årig, men du kan også ligne en mor. Og være det. Jeg har opdaget, at det ikke er så usædvanligt at få barn sent, som jeg troede. Da jeg kom med i en Facebook-gruppe for mødre 40+, kunne jeg jo se, at vi er flere, der har ventet.”

Denne artikel blev første gang bragt i Magasinet Liv 66.

Måske er du interesseret i ...

Seneste