Kvinde spiser mellemmåltid
© iStock

Mellemmåltidstjek: Hvilken type er du?

Mellemmåltider, skal eller skal ikke? Og skal hvor tit? Det kommer an på, hvordan du ellers spiser i løbet af en dag. Så find din type, og vi har en strategi til dig!

17. maj 2018 af Ulrika Davidsson

Når du (er)kender, hvilken type spiser du er, er det nemmere at lægge en strategi for dine mellemmåltider, så du får lige præcis det, du har brug for, når du har brug for det. 

For lige så forskellige vi mennesker er, lige så forskellige er vores grunde til at spise og vores reelle kostbehov. Også på mellemmåltidssiden. 

Den ægte sult rører faktisk først på sig otte timer efter dit seneste måltid. 

Den anden sult, den, du nogle gange mærker, allerede kun en time efter du har spist, den er bare sult for sjov. En sult, som kan opstå, hvis du ikke har spist nok mættende mad, men derimod for mange kulhydrater, som nu stresser dit blodsukker. Det kan også være den sult, der kræver opmærksomhed for at dulme en krop eller en psyke, som er urolig, bange eller irriteret. Og her er det sjældent et mellemmåltid, der er løsningen. 

Mellemmåltider er vigtige for nogle, særligt børn og ældre, men ikke altid for voksne. Hvis du spiser tre gode måltider om dagen, hvor du fylder tallerkenen med passende mængder protein, fedt, grøntsager og kulhydrater, så er det slet ikke sikkert, at du har behov for mellemmåltider.

Har du et stillesiddende job – og fritid – så giv kroppen hvile mellem de store måltider, så du når at fordøje og bruge den energi, du har tanket op, før du tilfører ny og mere energi.

Er du aktiv – måske både på job og i din fritid – så kan du muligvis have brug for den energi, et mellemmåltid tilfører. Men det skal stadig være af den sunde slags.

Kvinde står i køkken og spiser mellemmåltid
© iStock

Find dig selv

Type 1: Mad-ignoranten


Typisk dig:

Tanker om mad optager dig ikke, og du kan sagtens undvære morgenmad. Du føler ikke sult, før du er ordentligt sulten. Så er du til gengæld også sulten! Du tanker sikkert tilstrækkelig energi ved at spise få måltider og fungerer egentlig bedst uden mellemmåltider. For efter et måltid eller et mellemmåltid daler din energi typisk, og du mister let fokus.


Sæt dine måltider i system - sådan:

  • Sæt en alarm til at minde dig om at spise, før du føler akut sult. 
  • Dropper du morgenmaden, så husk det lille mellemmåltid, så du ikke havner i en sultkrise før frokosten.
  • Vær opmærksom på, at din energi typisk vil falde 5-6 timer efter et måltid. 
  • Planlæg dit næste måltid, før du rejser dig fra det forrige, og sørg for, at der aldrig går mere end 8 timer mellem hvert måltid. I så fald skal du lægge et mellemmåltid ind.


Dit gode mellemmåltid:

  • 1 avocado eller 2 kogte æg
    eller
  • 1 pose minigulerødder
    eller
  • 1 håndfuld mandler


Dit resultat:

Dit blodsukker bliver mere stabilt, dine humørsvingninger udjævnes, og du præsterer bedre.

Type 2: Hamsteren


Typisk dig:

Du er bange for at føle sult og får det ikke kun fysisk, men også psykisk dårligt, når du føler det. Derfor hamstrer du, og du springer aldrig et måltid over eller glemmer at spise. Tværtimod spiser du dig mæt morgen, middag og aften og småspiser mellem måltiderne. Det bliver hurtigt til for meget mad, fordi din krop vænner sig til store portioner og mange kalorier. Hvis du ikke bevæger dig nævneværdigt, så går regnestykket ikke op til din fordel.


Sæt dine måltider i system - sådan:

  • Spis passende store portioner, men spis dem langsomt, og læg bestikket fra dig, når du er mæt. Du behøver ikke spise op. 
  • Har du spist en mættende morgenmad af for eksempel æg, yoghurt, mysli eller grød, så kan du fysisk klare dig i mindst 5 timer. Føler du ikke sult før 30-45 minutter før frokosten, så er der ingen grund til et mellemmåltid. 
  • Du kommer din evige sult til livs ved at spise mest til dagens første måltider og mindre senere og sidst på dagen.

Dit gode mellemmåltid:

  • 1 portion chia-grød
    eller
  • Æg med grøntsager og avocado til
    eller
  • 1 skive grovbrød med mættende pålæg


Dit resultat:

Du lærer at kende forskel på sult og mæthed. Og på den ægte sult og hygge-, trøste- eller hamstringsspisning. Du vil også nyde det enkelte måltid mere, fordi du rent faktisk er sulten, når du skal spise. Du slipper for at tænke på mad hele tiden og opbygger tillid til, at tre måltider er nok.

Type 3: Lystspiseren


Typisk dig:

Du spiser dig aldrig ordentligt mæt, men spiser og drikker jævnt fordelt over hele dagen. Du bryder dig ikke om at være for mæt og føler ikke den store glæde over en tallerken fuld af mad. Du er til fals for et hurtigt sukkerkick og kører rask væk alt det sukker ind, der er i din nærhed, om det så er kage, sodavand, æbler, chokolade, brød eller nødder. Og dit blodsukker reagerer desværre utaknemmeligt på gaverne.

Sæt dine måltider i system - sådan:

  • Indfør en mad-alarm, som minder dig om at spise på faste tidspunkter.
  • Fyld køleskabet med (morgen)mad, du har lyst til, og som mætter godt. Spis den siddende, og spis op.
  • Hav altid sunde mellemmåltider på dig, som mætter og ikke påvirker dit blodsukker negativt.
  • Sæt også din alarm til at minde dig om de mindre måltider.
  • Spis masser af protein og fedt til frokost, fyld resten af tallerkenen op med grøntsager. Så undgår du at føle sult. Også den lækre af slagsen senere.
  • Afhold dig fra at fylde munden og maven med hurtige kulhydrater. Prøv hellere en grøn smoothie, en raw food-kage, en pose nødder eller andet, som giver dig energi uden at tage den fra dig på samme tid.

Dit gode mellemmåltid:

  • 1 omelet med dit favoritfyld
    eller 
  • Hytteost med bær eller grøntsager


Dit resultat:

Du slipper for lækkersulten og vil komme til at føle dig mere glad, mæt og energisk. Efter nogen tid med hjælp fra din alarm vil din krop lære selv at sige til, når det er tid til et måltid – mellem som hoved.


Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 5. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste