Nyt træningstøj – fra 40+ til 40+

Det er så tit, at toppen er for kort, og bukserne bare sidder  ... mindre godt! Nyt dansk sportstøjmærke to the rescue.

15. april 2015 af Gitte Høj

Åh, jo. De fleste af os kender godt til sports­toppe, som hele tiden kravler op, mens vi okser rundt med diverse øvelser. Det er mega-irriterende, og det var da også en af den 57-årige grafiske designer Lise Rasteds bevæggrunde for at kaste sig ud i at designe et nyt dansk sportstøjmærke, som hun kalder for Moskuz.

Hendes målgruppe er kvinder – dig og mig – med alle vores kurver og særlige behov, og hendes idé er mundet ud i en lille kollektion på 10 stykker funktionelt sportstøj.

Designet er helt enkelt i sort med og uden hvide prints. Fokus er på at give toppe og bluser mere længde og for nogles vedkommende ekstra vidde omkring mave og bagdel, ligesom flere leggings også har fået tilføjet et skørt, så de ikke føles så afslørende at tage på. Det skal nemlig først og fremmest føles behageligt og afslappende at have på. For så tager du det på og kommer til træning!

Magasinet Liv mener:
Jeg kan rigtig godt lide det enkle udtryk og det afdæmpede mønster, der matcher det sorte perfekt. Hopper i bukserne og mærker straks, at pasformen er super. Taljen har en fornuftig højde og glider ikke ned, selv om jeg giver den gas i fitnesscenteret i mine øvelser på både gulv og i maskiner. Materialet er lækkert, og jeg mærker tydeligt, at det er åndbart og rart at have på, også mens jeg sveder.

Det samme gælder toppen. Rigtig god længde, og jeg er vild med, at den har lidt vidde forneden.

Eneste minus: Lynlåsene er kraftige og lidt i vejen ved nogle af mine gulvøvelser.

Til venstre: MoLight – tanktop med bryderryg og lommer, str. s-xl, 399 kr. hos Moskuz.com. Shop toppen her!

Til højre: MoRock – skørt med indbyggede leggings og linning med lomme, str. s-xl, 399 kr. hos Moskuz.com. Shop dem her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste