Nu er det videnskabeligt bevist! Der findes faktisk en farve, som gør os langt mere lykkelige, hvis vi inkorporerer den i vores madplan. Hvis vejret er gråt, mørkt og trist, skulle mad i denne farve angiveligt virke ENDNU bedre, booste dit humør OG gøre dig endnu mere lykkelig, end andre farver.
Bliv glad med gul
Studiet viser i hvert fald, at 70 % af dem, som deltog i forsøget, følte sig langt mere lykkelige, når de spiste gul mad, fremfor når de spise en hvilken som helst anden farve mad. Forskere mener, at vores påvirkning af den gule mad, kan stamme helt tilbage fra vi var børn. Her forbandt vi farven gul med solskin og farverige legesager – altså, noget positivt, som både dengang, men også i dag, gør os glade.
Prøv også med rød og brun
Så hvorfor ikke prøve at spise mere gul mad? Fra nu af vil vi i hvert fald mæske os i majs, ingefær, ananas, gurkemeje, bananer og andre gule madvarer.
I forsøget viste det sig også, at mange af personerne var langt hurtigere til at svare på fx spørgsmål osv. i sammenligning med, hvis de spiste madvarer i andre farver.
Udover den gule farve reagerede forsøgspersonerne også på farver som rød og brun. Farver, som ikke ligefrem er farvestrålende som den gule - men som til gengæld gør madlavningen en smule lettere.
Kilde: Hälsoliv og Metro.co.uk