Bedstemor bærer sit barnebarn på ryggen
© iStock

Forskning: Samvær med dine børnebørn forlænger dit liv

Ja den er god nok. Forskningen viser, at det forlænger bedsteforældres liv, hvis de bruger tid sammen med deres børnebørn

8. maj 2018 af Simone Schnoor


Har du allerede startet karrieren som bedstemor, eller har du stadig det til gode? 

Nu er der i hvert fald kommet endnu en god grund til at sætte tid af i kalenderen til at passe børnebørnene. Det er nemlig ikke kun hyggeligt og skønt at tilbringe tid sammen med de kære små, det er ifølge forskningen også livsforlængende!


Brug tid med dine børnebørn - og lev i op til 5 år længere!

En gruppe tyske og australske forskere har i et studie inden for familie og børnepasning fundet en sammenhæng mellem, hvor meget tid ældre bruger med deres børnebørn, og hvor længe de ældre lever. Forskningen er blandt andet baseret på 500 bedsteforældres deltagelse, data fra aldringsstudier og tidligere hypoteser om, at bedstemødre, der passer deres børnebørn, lever længere

Ifølge studiet producerer bedsteforældre nogle helt specifikke hormoner, der aktiverer et beskytter- og omsorgssystem, når de tilbringer tid sammen med deres børnebørn. Og det er disse hormoner, der har en positiv indvirkning på helbredet og virker livsforlængende.

Faktisk viser det sig, at ældre, der bruger tid sammen med deres børnebørn, lever i op til 5 år længere end ældre, der ikke gør.

Så der er altså alt mulig god grund til at tilbyde din hjælp til børnepasningen - måske endda planlægge nogle faste passe-dage? Det, er vi sikre på, både du, børnebørnene og garanteret også forældrene ville synes, var alletiders!   

Kilde: Evolution & Human Behavior

Måske er du interesseret i ...

Seneste