Magasinet Liv er blevet relanceret

September markerer et helt nyt kapitel for Magasinet Liv – det er nemlig blevet relanceret. Se, hvad du kan glæde dig til her

8. september 2016 af Redaktionen

Velkommen til dit nye Liv 

“Forandring fryder,” siger nogle. “If it ain’t broken, then don’t fix it,” siger andre. Og begge parter har jo ret! Hvis væggen står godt, hvor den står, er der jo ingen grund til at vælte den – men det kan være den største fornøjelse at give den en ny gang maling og sætte billederne i nye rammer. Måske endda hamre et par nye grafiske motiver op.

Vi har malet og hamret for at skabe dette nye nummer af Magasinet Liv! Og vi er mildest talt stolte over og begejstrede for resultatet. Vi synes nemlig selv, vi har bevaret det allerbedste fra magasinet, men også både fornyet og smukkeseret. Nu vi ser det i spejlet, er vi glade for de nye krøller, den gode kulør og de mange smilerynker, som bare skal være der.

Det føles godt at råbe højt en gang imellem. Som de tre kvinder, vi har givet forsiden. Fordi de tør stikke snuden frem og også tage det, der følger med. De satser deres blufærdighed, kvindelighed og meningers mod, fordi de ikke kan lade være. Fordi de har noget på hjerte. Ikke mindst fordi de har noget på hjerte! 

Sådan er dit Magasinet Liv forhåbentlig også. Vi vil gerne udfordre, og vi vil gerne blotte livet. Som det er. Her er lidt af alt det, vi giver dig:

1. Liv bryder tabuet! Vi insisterer på, at der er ting, vi godt kan tale om. Selv om det er svært. Især når vi føler skyld, fordi vi må bukke under for stress, eller fordi en elsket vælger at tage sit eget liv.

2. Ny stor sundhedssektion! Fremover kan du nyde og fordybe dig i seneste nyt om sundhed og større artikler om de mest relevante sundhedsudfordringer. Denne gang har vi særligt fokus på brystkræft som en sygdom, der rammer hele familien. Få Sus Yde og hendes families historie om at have sygdommen i livet.

3. Nye serier! Vi har taget hul på en række artikler, som du fremover kan møde i hvert nummer. Makeup-skole for voksne (på voksne!) og rejseguides på både luksus og budget. Vi bliver aldrig trætte af gode råd og tips, når der er substans i dem.

4. Den lækre indpakning! Det, der sikrer, at magasinet er dit helle, din forkælelsestid. De store billeder og layoutet, der er kælet for, så ordene, fortællingerne står allerstærkest.

Vi ses igen næste måned!

Ann Qvist, chefredaktør.
Magasinet Liv er blevet relanceret

Selvfølgelig skyder vi for at ramme

Kom tæt på de stærke meningsdannere Christine Feldthaus, Anne Sophia Hermansen og Michelle Hviid, når vi sætter fokus på, hvordan det er at stikke næsen frem og sætte sig selv på spil. Med alle de hug det giver, hvorfor så overhovedet gide befinde sig i et krydsfelt af øretæver? 

Magasinet Liv er blevet relanceret

40+ og meget … 

Vi sætter fokus på 4 modige kvinder, som fortæller om, hvordan de hver især blev klogere, sundere, smukkere eller stærkere. Kom under huden på blandt andre Marie, som blev eneforsørger, da hendes mand pludselig døde i en tidlig alder. For hvordan håndterer man økonomi, to børn og en altoverskyggende sorg?

Magasinet Liv er blevet relanceret

Jeans, jeans, jeans

Helt ærligt, det er jo dem vi går mest med. Og derfor vil vi også give dig de bedste tips. Vores læser Berit Jørgensen, som er vinder af Liv Model 2013, er model på guiden, som viser, hvordan man bedst kan style sine jeans til hverdag. 

Abonnér på Magasinet Liv, og få en masse fordele

Hvis du endnu ikke abonnerer på Magasinet Liv, kan du med god grund slå til lige nu. Du får nemlig en smuk Lyngby vase med, når du bestiller et abonnement på 6 numre af Magasinet Liv. Din pris: 199 kroner (du sparer 470 kroner!).

Hvis du ikke er interesseret i vasen, så har vi selvfølgelig også andre attraktive gaver: Lækkert Beauté Pacifique serum, Tromborg sun primer, Adax clutch og meget mere.

Wype gør det muligt at læse dit favoritmagasin - når og hvor du vil
Udover at du som abonnent får leveret Danmarks bedste magasin til kvinder på 40+ direkte til din postkasse - og før alle andre, så får du også et særtilbud på vores digitale tjeneste Wype, som sikrer underholdningen for hele familien. Wype giver nemlig adgang til hele 16 magasiner, som du, din mand og børn kan læse på både tablet og smartphone. Så har I altid favoritmagasinet lige ved hånden - uanset om I sidder i bussen, ligger på en liggestol i sydens sol, er i sommerhuset eller derhjemme.

For abonnenter koster det 29 kroner for adgang til alle 16 magasiner. Hvis du ikke er abonnent på Magasinet Liv, får du med Wype adgang til det aktuelle nummer på alle titler for 99 kroner pr. måned.

Læs mere om Wype her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste