Foråret er her! Og det er Magasinet Liv nummer 62 også

Bliv klogere på de stærkeste forårstendenser og læs det åbenhjertige interview med krimiforfatter Elsebeth Egholm, som fik diagnosticeret brystkræft sidste år. Få en forsmag på det nye magasin lige her.

17. marts 2016

Du er smuk og sexet, jo, du er!

Når man gør noget fem år i træk, så er det en tradition, ikke? Og det er også noget, der har værdi, for ellers holdt man jo bare op, ikke? 

Fyld krudtet i startpistolen: Liv Model 2016 er i gang!

Vi holder traditionen i hævd, og vi gør det, fordi vi tror på det, og fordi vi tror på dig.

Nye læsere skal vide, at det ikke blot er en simpel modelkonkurrence. Det er en konkurrence, der har som sit ypperste formål at statuere et eksempel. At vise, at 20+ er so last year, og 40+ er edder-saft-brand-funklende smukt og særligt.

40+ er også unikt. Selv om vi synes, vi har meget til fælles, er vi også alle blevet endnu mere vores egne. Faktisk er netop det, vi har til fælles, nok det, der gør, at vi bliver unikke. Vi har nemlig fundet os selv. Fundet ind til os selv. Fundet ro i os selv. Ved godt, hvad vi vil have. Hvorfor. Hvordan. Det udstråler en 40+ kvinde, og det gør hende i mine øjne både smuk og sexet (og det kan jeg roligt sige og samtidig rødme en smule, for jeg er selv halvvejs mellem 40 og 50).

Så lad os tage rosen til os og heppe på de kvinder, der i år siger: ‘Ja, selvfølgelig skal det være mig, der bliver Liv Model – jeg kan, jeg vil, og alle ved, jeg fortjener det!’.

Der er jo også ret gode præmier og en ret fantastisk dag i vente til de fem vindere. Det kan du læse mere om på side 40. Og så tror jeg vist ikke, jeg behøver slå mere i klappe-pølserne – du har forstået min pointe, for du er (heldigvis) ikke født i går!

I stedet vil jeg her gerne takke Elsebeth Egholm for at stille op – ikke blot til et ærligt interview, men også til ærlige billeder, der viser, hvad du netop har været igennem. Mange ville vente og holde igen, men du gør det. Din styrke giver håb, inspiration og støtte til så mange andre kvinder i samme situation. Og til det vil jeg sige: Det er edder-saft-brand-funklende smukt og særligt. 

God læselyst,

Ann Qvist, chefredaktør.

“Jeg så på kemoen som et klippekort. En nedtælling, som betød, at jeg, hver gang jeg fik stukket nålen i armen, tænkte: Så er jeg så langt”

Ja, Elsebeth Egholm har ultrakort hår, fordi hun tabte det hele sidste år, da hun kom i kemobehandling. I april fandt hun en knude i sit bryst, og i september fik hun kemo for sidste gang. I dag er hun ude på den anden side. Med en skærpet bevidsthed om, at hendes liv er lykkedes. Hun ønsker sig ikke andet, men hun ønsker sig mere af det samme. Men hun vandt ikke: “Det er tilfældigt, om du overlever kræft. Jeg er træt af at høre, at ‘den og den tabte kampen mod kræft’. Vi har jo ikke noget at skulle have sagt over for sygdommen!”

6 stærke forårstendenser

Okay, ny sæson, ny garderobe – og hvad er så det smarteste at købe hjem til den? Vores moderedaktør har arbejdet sig målrettet igennem de nye kollektioner og fundet de 6 tendenser, hun tror allermest på. Vi er overbevist!    

Jeg kunne ikke have gjort det uden dig!

Det er en styrke at turde være det, vi nogle gange misforstår som svag. At række ud og tage imod. Det gjorde disse 3 kvinder. Rakte ud til en, som kom til at gøre hele forskellen, lige der da de trængte allermest.

 

Disse farver får dine øjne til at funkle!

Vis os din øjenfarve, og vores skønhedsredaktør skal fortælle dig, hvilke farver der gør det fuldstændigt umuligt at tage øjnene fra dig!

Din 5-punktsplan for en anti-inflammatorisk hverdag!

Antiinflammatorisk kost minder på mange måder om en klassisk sund og varieret kost. Og så alligevel ikke helt. Der er nemlig nogle råvarer, du skal sørge for at spise hver eneste dag.

Ha’ en rigtig dejlig dag!

Vi ved jo godt, hvordan sådan en starter, ikke? Med en morgenmad, der giver dig den energi, du har brug for. Og med kærlige kys og kram. Det sidste kan vi ikke give dig her (men vi ville gerne). Morgenmaden, derimod: Værsgo!

Abonnér på Magasinet Liv, og få en masse fordele

Hvis du endnu ikke abonnerer på Magasinet Liv, kan du med god grund slå til lige nu. Du får nemlig en supergod parfume med, når du bestiller et abonnement på 5 numre af Magasinet Liv. Din pris: 199 kroner (du sparer 724 kroner!).

Hvis du ikke er interesseret i parfumen, så har vi selvfølgelig også andre attraktive gaver: Flotte Kähler-vaser, Adax clutch og meget mere.

Wype gør det muligt at læse dit favoritmagasin - når og hvor du vil
Udover at du som abonnent får leveret Danmarks bedste magasin til kvinder på 40+ direkte til din postkasse - og før alle andre, så får du også et særtilbud på vores digitale tjeneste Wype, som sikrer underholdningen for hele familien. Wype giver nemlig adgang til hele 16 magasiner, som du, din mand og børn kan læse på både tablet og smartphone. Så har I altid favoritmagasinet lige ved hånden - uanset om I sidder i bussen, ligger på en liggestol i sydens sol, er i sommerhuset eller derhjemme.

For abonnenter koster det 29 kroner for adgang til alle 16 magasiner. Hvis du ikke er abonnent på Magasinet Liv, får du med Wype adgang til det aktuelle nummer på alle titler for 99 kroner pr. måned.

Læs mere om Wype her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste