Magasinet Liv 2
© Ditte Capion

Få et smugkig i det helt nye Magasinet Liv

Det nyeste Magasinet Liv er på gaden, og denne gang kan du blandt andet læse om, hvad du kan gøre for at fugte din tørstige 40+ hud og hår, samt lære hvordan du kan spise dine led mindre ømme

7. januar 2018 af Redaktionen

Hvad er din historie?

Everybody you meet is fighting a battle you know nothing about.” Det var vores udgangspunkt, da vi her på redaktionen valgte temaet til månedens tema, Du kan ikke se det på mig, men … på side 30. For det gør vi jo alle sammen. Kæmper en kamp eller bærer på en historie, som andre ikke kan se, men som er afgørende for os. Som på mange måder bestemmer, hvem vi er, eller hvem vi er blevet. Og som det nogle gange ville være rart, hvis andre kunne se eller kendte. For så kunne de måske bedre forstå, hvorfor vi nogle gange reagerer, taler og handler, som vi gør.

Magasinet Liv nummer 2
Lea Østergaard Andersen © Thomas Dahl

At det er os alle sammen, er selvfølgelig en påstand, men jeg vover den. Fordi jeg kan se, at det er sandt i min familie og blandt mine venner. Og fordi de sider i Magasinet Liv, der ikke handler om det, også handler om det. 

 Læs for eksempel det ufatteligt stærke interview med forfatter Leonora Christina Skov på side 64. Der fortæller, hvordan hendes forældre nægtede at acceptere, at hun er lesbisk, og efterlod hende alene i voksen verden. Hvorfor vrede også blev hendes mellemnavn. Prøv at slå op på Tina på side 56. For hun tog ikke kun på festival for at få det sjovt. Hun tog på festival for at få flere venner. Fordi hun længe har isoleret sig. Fordi hun ikke har følt sig god nok. Fordi hun altid har været ordblind, men først fik det konstateret for fire år siden. Læs interviewet med Annette Heick og Jens Jørn Spottag og ...

Min historie handler om mine børn. Mine tvillinger, som blev født i uge 25 +4. De vejede 800 og 900 gram og lignede ikke babyer, men fugleunger, som jeg ikke turde røre ved i frygt for, at noget skulle gå i stykker. Det var, som om de var lavet af ispinde. 

De boede i kuvøser og trak vejret gennem respiratorer, og flere gange i timen holdt de op med at trække vejret. Så det gjorde jeg også. Lægerne forsikrede os om, at det var helt normalt. Det var deres respiratoriske system, der ikke var færdigudviklet endnu. Men det var ikke normalt. 

Jeg var rædselsslagen. Konstant. Jeg kan huske, at vores overlæge sagde til os i en af de første samtaler efter fødslen, at der var en 50/50 chance for, at vi alle sammen kom hjem. Jeg turde ikke spørge, hvornår den procentsats ændrede sig. Jeg kan også huske, at jeg tænkte, at hvis vi mistede det ene af børnene, og folk så sagde, at det var da godt, at vi ikke mistede dem begge to, så ville jeg rive struben ud på dem. For de var ikke odds. De var mine børn.

Præcis hvor stærke de følelser var, er stadig svært at forklare. Men da vi alle sammen kom hjem et halvt år senere, blev de siddende. Nu var angsten bare også blevet til vrede. Vrede over, at jeg ikke kunne slappe af. At jeg stadig var på vagt. At det ikke var ovre. Jeg var så bange for at overse noget. Og jeg følte mig så ensom. 

I dag er det ovre. Vi har det godt. Men mine skuldre ryger stadig hurtigere op, end de gjorde, før jeg fik mine børn på neonatal. Jeg er ændret. Ikke til det bedre eller det dårligere. Bare ændret. Der er samtaler, jeg ikke har uden at græde. Og der er samtaler, jeg ikke gider at have. Og derfor skal vi have de her samtaler!


Lea Østergaard Andersen, chefredaktør 

Magasinet Liv nummer 2

Annette Heick: "I rigtig lang tid befandt jeg mig i en overlevelsesfase"

Må man kræve af sin mand i kørestol, at han er glad? Og kan kriser rangordnes? De seneste tre år har været fyldt med nye spørgsmål for Annette Heick. Og hun har fundet de fleste svar. Blandt andet på en gul post it og et stilhedsretreat.

Magasinet Liv nummer 2

Sådan bruger du olie fra top til tå!

Som smurt i olie, det er din nye skønhedsrutine forklaret ganske kort. For med de nye olier kan du både rense, nære og fugte din tørstige 40+ hud og hår.

Magasinet Liv nummer 2

3 kostvaner der lindrer dine led

Jo, du kan spise dine led mindre ømme. For er de sundere, gør de mindre ondt. Og de her kostvaner gør dine led sundere. Ernæringsekspert Martin Kreutzer forklarer hvordan og hvorfor.

Magasinet Liv nummer 2

Abonnér på Magasinet Liv, og få en masse fordele

Hvis du endnu ikke abonnerer på Magasinet Liv, kan du med god grund slå til lige nu. Du får nemlig en lækker Organic Hairspa shampoo og conditioner med, når du bestiller et abonnement på 5 numre af Magasinet Liv. Din pris: 199 kroner + porto (du sparer 531 kroner!).

Hvis du ikke er interesseret i shampoo og conditioner, så har vi selvfølgelig også andre attraktive gaver: Dermalogica ansigtsscrub, et Jewellery of Copenhagen-ur og meget mere. 

Wype gør det muligt at læse dit favoritmagasin - når og hvor du vil

Udover at du som abonnent får leveret Danmarks bedste magasin til kvinder på 40+ direkte til din postkasse – og før alle andre – så får du også et særtilbud på vores digitale tjeneste Wype, som sikrer underholdningen for hele familien. Wype giver nemlig adgang til hele 16 magasiner, som du, din mand og børn kan læse på både tablet og smartphone. Så har I altid favoritmagasinet lige ved hånden – uanset om I sidder i bussen, ligger på en liggestol i sydens sol, er i sommerhuset eller derhjemme.

For abonnenter koster det 29 kroner for adgang til alle 16 magasiner. Hvis du ikke er abonnent på Magasinet Liv, får du med Wype adgang til det aktuelle nummer på alle titler for 99 kroner pr. måned.

Læs mere om Wype her.

Magasinet Liv nummer 2
© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste