Magasinet Liv 74
© Magasinet Liv 74

Få et smugkig i det helt nye Magasinet Liv

Nu kan du få fingrene i det spritnye Magasinet Liv, og denne gang kan du blandt andet læse om vores modelkonkurrence, Liv Model 2017. Læs, hvad magasinet ellers byder på her

9. marts 2017 af Redaktionen

Fordi du er smuk!

Jeg har glædet mig til at skrive den her leder! Ikke at jeg ikke altid gør det (for det gør jeg, jeg elsker at tale med dig, og nu skal jeg nok få mig forvildet ud af den her parentes, så vi kan komme videre), men den her er bare lidt mere, jamen, særlig. Fordi den kun kan skrives den her ene gang om året. Og nu skal jeg nok komme til sagen!

Det her er nemlig nummeret, hvor vi blænder op for vores modelkonkurrence, Liv Model 2017! Hvor vi beder dig lægge alle tanker om alder, hvad man kan og ikke kan, og hvad mon de andre siger op på den aller­ øverste hylde. Nej, faktisk gemme dem helt væk. Sådan, ned i en kasse. Er de væk?

Og så stille dig foran spejlet – og blive stående. For så kan du godt se det. Så kan du nå at se det. At du er smuk. Og nej, ikke på barne-numse­-fersken­måden. Men helt ærligt, og det er pointen, heller ikke på rosin­-måden. 

Ja, vi har rynker, men de er da ikke ar, der gør det nødvendigt for os at gå med Phantom of the Opera­-masker. De er beviser på, at vi har levet – og i den grad stadig gør. De er der, fordi vi har grinet hysterisk meget og været så engagerede, at vi ikke kunne være i vores ansigter. Fordi vi har raset og grædt, så vores ansigter krøllede sammen som lommetør­klæder. Og så måske fordi vi har ligget lidt for længe i solen i 80’erne. De er der, fordi vi har haft det godt, og fordi vi har haft det svært. Og de ansigter med de rynker, dem vil vi hylde!

Og hey, jeg ved godt, det er vildt grænse­overskridende at stå der foran spejlet og skulle forestille sig selv som model. At fore­stille sig, at andre ser en som model. For er det ikke lige til den forfængelige side? 

Lea Østergaard Andersen
Lea Østergaard Andersen © Thomas Dahl

Da jeg skulle have taget billedet til siden her, udskød jeg det to gange. Så der til sidst kun var en dag at løbe på til deadline. Jeg havde simpelthen så lidt lyst, for jeg bliver så selvbevidst, når jeg skal have taget billeder. Ved ikke, hvor jeg skal have mine hænder, synes, mine smil stivner timer, inden blitzen går af, rabler klovneansigter af mig for at skjule min usikkerhed.

Men da jeg havde fået dem taget, var jeg glad. Ikke fordi det var overstået, men fordi det faktisk havde været sjovt. Fordi jeg glemte det der med at se mig selv udefra. Fordi jeg følte mig lækker. Jeg fik et sug i maven (som kvinderne på side 11), jeg gjorde det sgu (som kvinderne på side 52), og jeg sejrede over mig selv (som Ellen Hillingsø på side 16).

Så: Meld dig til Liv Model 2017! (på side 38). Lad os se dig og møde dig, og lad os give dig en dag, vi lover, du danser hjem fra. 

Lea Østergaard Andersen, chefredaktør

Er du vores næste model?

Det ved vi, at du er! Du er smuk, og du er modig, og derfor vil vi så gerne have dig i vores hænder en dag. Læs alt om, hvad du skal gøre for at tilmelde dig og hvor og hvornår Liv Model 2017 kommer til at foregå i det nyeste Magasinet Liv – her afslører vi også hvilke præmier, du kan vinde!

Liv Model 2017
© Magasinet Liv 74

Pas godt på dit hjerte

Pludselig hamrer dit hjerte af sted eller slår et ekstra slag, og du bliver så bange, at det faktisk føles, som om det går lidt i stå. For vi kan jo ikke se derind! Se, om hjertet har det godt. Men vi kan passe på det ved at passe på os selv! I det nyeste Magasinet Liv kan du læse vores store guide til, hvordan du passer bedst på hjertet, og så kan du også læse Janes historie om at kæmpe sig tilbage efter en blodprop. 

Hasta la vista, baby!

Solen skinner over Barcelona mere end 300 dage om året. Så pak både kreditkort, bikini og en sund appetit, når du kaster dig ud i den smukke bys både billige og dyre herligheder. Læs vores guide i det nyeste Magasinet Liv, hvor vi giver dig inspiration på alt lige fra, hvor du skal sove, til hvor du skal shoppe – både på budget og på en mere luksuriøs måde!

Magasinet Liv 74
© Magasinet Liv 74

Abonnér på Magasinet Liv, og få en masse fordele

Hvis du endnu ikke abonnerer på Magasinet Liv, kan du med god grund slå til lige nu. Du får nemlig en smuk Lyngby vase med, når du bestiller et abonnement på 6 numre af Magasinet Liv. Din pris: 199 kroner (du sparer 499 kroner!).

Hvis du ikke er interesseret i vasen, så har vi selvfølgelig også andre attraktive gaver: Lækkert Beauté Pacifique serum, grønt marmorskrin fra Nordstjerne, Adax clutch og meget mere.

Wype gør det muligt at læse dit favoritmagasin - når og hvor du vil
Udover at du som abonnent får leveret Danmarks bedste magasin til kvinder på 40+ direkte til din postkasse – og før alle andre, så får du også et særtilbud på vores digitale tjeneste Wype, som sikrer underholdningen for hele familien. Wype giver nemlig adgang til hele 16 magasiner, som du, din mand og børn kan læse på både tablet og smartphone. Så har I altid favoritmagasinet lige ved hånden – uanset om I sidder i bussen, ligger på en liggestol i sydens sol, er i sommerhuset eller derhjemme.

For abonnenter koster det 29 kroner for adgang til alle 16 magasiner. Hvis du ikke er abonnent på Magasinet Liv, får du med Wype adgang til det aktuelle nummer på alle titler for 99 kroner pr. måned.

Læs mere om Wype her.

Magasinet Liv 74
© Magasinet Liv 74

Måske er du interesseret i ...

Seneste