Ibi Makienok, Magasinet Liv 75
© Ditte Capion

Det nye Magasinet Liv er på gaden, og nu får du Bo Bedre med for i alt 69,95 kroner

Smugkig i det nyeste Magasinet Liv, som i dette nummer giver dig inspiration til forårsgarderoben, en kostplan til at jage mavefedtet væk og meget mere. Lur med i magasinet lige her

4. april 2017 af Redaktionen

Det nyeste Magasinet Liv er på gaden, og du kan smugkigge i det lige her. Denne gang får du Bo Bedre med, når du køber Magasinet Liv til en pris på 69,95 kroner.

Så ualmindeligt almindelig

Jeg har altid haft det ambivalent med ordet almindelig. På den ene side giver det mig lyst til straks at rulle en bylt af de klæder, der hænger først for i skabet, og så ellers gå ned til nærmeste besatte hus, alt imens jeg skriger ‘No surrender’. For hvem fanden har lyst til at være almindelig!? Ligesom alle andre.

På den anden side må jeg også konstatere, at det rent faktisk beroliger mig, når nogen siger, ‘bare rolig, det er helt almindeligt’. Frustrationen eller desperationen slipper ligesom sit tag. For så er jeg jo ikke alene. Så er jeg heldigvis ligesom alle andre.

I mine 20’ere lænede jeg mig mest til den ene side. Jeg skrev digte, jeg gik til fest i omsyede voksduge, og gik jeg i biografen, så gik jeg da i den med færrest film! Altså ikke at jeg var særligt vild. I mit lille rum var der bare en grænse for, hvor meget jeg måtte falde indenfor, før jeg da fuldstændigt mistede mig selv. 


I mine 30’ere skiftede jeg så pludselig side og hang decideret ved venners munde, indtil de sagde, ’bare rolig, det er helt almindeligt’. Typisk når vi talte om at bo sammen med kærester, blive gift med kærester, blive gravide (ja, også med kærester), føde (!), amme og i det hele taget tage så store tigerspring, at vi jo var bange for aldrig at lande igen eller at lande fladt på ryggen. Men ‘bare rolig, det var helt almindeligt’.

I mine 40’ere er jeg landet et nyt sted. Nu gider jeg ikke længere vælge side. Jeg vil have både og. For jeg er jo begge dele.

Lea Østergaard Andersen
Lea Østergaard Andersen © Thomas Dahl

Jeg har de samme spisestuestole som mine forældre, og de samme lamper som halvdelen af de naboer, vi delte rækkehus-række med for et par år siden. Men jeg har også et par
af min mormors keramikværker, fra dengang hun drejede lampefødder og gulvvaser i 1970’erne, mit patchworktæppe af venner er unika, og jeg er den eneste, der har min kærlighedshistorie. Jeg er ualmindeligt almindelig. Eller almindeligt ualmindelig. 

Ligesom Jette i det her nummer. Hun er døv, men hun er også “mor, menneske og antropolog,” som hun siger på side 64.

Ligesom de tre x Mette Jensen, vi også har talt med i det her nummer (side 30). De er faktisk så almindelige, at vi ikke kunne finde et mere almindeligt 40+ navn. Og så ualmindelige, at jeg garanterer dig, at har du læst den enes historie, har du ikke læst den andens.

Og ligesom dig. Som både er en del af vores fælles 40+ fællesskab og centrum i din egen fortælling. Fortæl os den engang – din historie. Jeg er sikker på, at vi aldrig har hørt en magen til.

Lea Østergaard Andersen, chefredaktør

Lad det stumpe

Varmen sniger sig ind på os, og åh, hvor er det skønt. Så kan vi igen blotte anklerne, klæde vores arme trekvart på og lade kjolelængden krybe op. Der er sommer på vej, og derfor inspirerer vi dig i denne artikel til at forny garderoben med blandt andet stumpebukser og fine accessories!

© Thomas Dahl

Sådan spiser du mavefedtet væk

Når du vil mavefedtet til livs med din kost, er alfa og omega at stabilisere dit blodsukker. Ryger det op og ned, begynder din krop nemlig at deponere fedt på maven. Supplerer du derimod med den her kostplan, ser du snart resultater!

Lissabon: Liv, lys og højt til himlen

Den portugisiske hovedstad taler til alle sanser og kan besøges på både lille og stort budget. Trygheden, de glade smil og udsigten fra byens syv høje – det er ganske gratis! Få vores bedste bud på, hvor du skal sove, hvad du skal spise, hvor du skal shoppe og meget mere i det nyeste Magasinet Liv.

Abonnér på Magasinet Liv, og få en masse fordele

Hvis du endnu ikke abonnerer på Magasinet Liv, kan du med god grund slå til lige nu. Du får nemlig en smuk Lyngby vase med, når du bestiller et abonnement på 6 numre af Magasinet Liv. Din pris: 199 kroner (du sparer 499 kroner!).

Hvis du ikke er interesseret i vasen, så har vi selvfølgelig også andre attraktive gaver: Smuk Månesten halskæde, grønt marmorskrin fra Nordstjerne, Adax clutch og meget mere.

Wype gør det muligt at læse dit favoritmagasin - når og hvor du vil
Udover at du som abonnent får leveret Danmarks bedste magasin til kvinder på 40+ direkte til din postkasse – og før alle andre, så får du også et særtilbud på vores digitale tjeneste Wype, som sikrer underholdningen for hele familien. Wype giver nemlig adgang til hele 16 magasiner, som du, din mand og børn kan læse på både tablet og smartphone. Så har I altid favoritmagasinet lige ved hånden – uanset om I sidder i bussen, ligger på en liggestol i sydens sol, er i sommerhuset eller derhjemme.

For abonnenter koster det 29 kroner for adgang til alle 16 magasiner. Hvis du ikke er abonnent på Magasinet Liv, får du med Wype adgang til det aktuelle nummer på alle titler for 99 kroner pr. måned.

Læs mere om Wype her.

Ibi Makienok, Magasinet Liv 75
© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste