Det kan være svært at tage hul på den svære snak om bulimi eller anoreksi med din datter. Det er vigtigt du gør det. Og ikke mindst; hvordan du gør det.

© Shutterstuck

7 gode råd: Når en du holder af (måske) lider af en spiseforstyrrelse

Sådan tager du hul på snakken.

22. marts 2016 af Rikke Hellerup Madsen

I Danmark lider omkring 75.000 voksne og unge kvinder af anoreksi eller bulimi. Der er ofte en enorm følelse af afmagt forbundet med at stå på sidelinjen, og se en veninde eller sin datter kæmpe en kamp. Især hvis det hun kæmper med, måske er noget man ikke selv forstår, og derfor har svært ved at sætte sig ind i. 

Hvis du ønsker at tale med en veninde eller din datter om din bekymring, så er første hurdle meget ofte dét rent faktisk at turde italesætte det. 

Her er det vigtigt, at du tænker på at spørge omsorgsfuldt i stedet for anklagende. At du viser forståelse og åbenhed; i stedet for ubehag og forargelse. Husk, at en spiseforstyrrelse sjældent handler om mad og vægt. Sygdommen er snarere et udtryk for, at din veninde eller din datter bokser med et indre kaos, som hun har svært ved at få kontrol over. Det er dette kaos, du skal spørge ind til; og ikke størrelsen af hendes måltider. 

Her kan du se, hvad du kan gøre, hvis du vil prøve at hjælpe.
Og hvad du bør undgå.

 

Den gode indgangsvinkel:

1.

Spørg interesseret ind til din veninde eller din datters humør og velvære. Har hun det godt? Er der noget, der går hende på?

2.

Spørg, om hun har brug for at snakke. Og husk at din primære rolle i samtalen er at lytte og spørge forsigtigt ind, hvis hun selv åbner op.

3.

Giv udtryk for, at du er bekymret fordi du holder af hende, og tilbyd din hjælp med at finde et sted, hvor det er muligt at få hjælp. Tilbyd fx at gå med hende til lægen eller til en samtale i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

4.

Gør opmærksom på, at selv om du nævner din bekymring, så er det ikke noget, I behøver at tale om hele tiden. Du kan evt. aftale med hende, at du følger op på, hvordan hun har det en gang imellem.

Det skal du undgå:
 

5.

Undgå at bebrejde hende, at hun ikke spiser nok, eller er blevet alt for tynd. Hun er med al sandsynlighed allerede selv voldsomt plaget af selvkritiske tanker. Din rolle er at bygge hende op i stedet for at pille hende længere ned.

6.

Undgå at tale konkret om mad og kalorier, og afhold dig fra at påpege, hvornår og hvorfor hun får for lidt af det ene og det andet. Det bliver nemt til en ufrugtbar diskussion om kalorieregnskaber og ernæring, som din veninde eller din datter jo allerede bruger alt for meget af sin energi på at tænke over. De virkelige dæmoner hun slås med, bunder sikkert i noget helt andet end maden. Og det er dem, der skal tages hånd om. 

7.

Undgå at blive såret eller fornærmet, hvis hun i første omgang afviser din hjælp eller nægter at tale om det. Vis forståelse for, at hun ikke magter at tage i mod din hjælp lige nu. Spørg forsigtigt om der er andre end dig, hun har lyst til at tale med om det. Og fortæl hende, at du er der, hvis hun ændrer mening.

Der hjælp at hente for dig som pårørende her

Måske er du interesseret i ...

Seneste