© Tia Borgsmidt

Popcorn med syltet ingefær, mørk chokolade og salt

Salt i det søde smager som regel altid mums. Prøv disse popkorn, som er supernemme at lave og med garanti overrasker dine gæster.

Popkorn med syltet ingefær, mørk chokolade og salt

Tid: 15 min.
6-8 personer

INGREDIENSER

  • 30 g poppemajs, ¼ dl
  • 1 stort drys flagesalt
  • 1 spsk smagsneutral olie fx majsolie
  • 3 kugler syltet ingefær
  • 100 g mørk chokolade


Pop dine popcorn uden gift og fedt


FREMGANGSMÅDE

Varm olien i en gryde. Kom majskornene i, og lad dem poppe under låg under jævnlig omrystning. Skru ned for varmen. Drys med salt, og hæld dem i en skål til afkøling.

Hak ingefæren fint. Smelt chokoladen over vandbad, og kom ingefæren i. Hæld chokoladen over popkornene og vend dem rundt. Fordel dem ud over et stykke bagepapir, dys med lidt ekstra salt og køl dem af.

Tip! Syltet ingefær i sukkerlage kan du købe i velassorterede supermarkeder eller hos kinesiske købmænd. Den er også lækker at bruge finthakket i karryretter i mindre mængder.


Få tips og inspiration til din jul på Magasinetliv.dk. Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få det hele levereret direkte i din indbakke –  nemt og gratis!

Måske er du interesseret i ...

Seneste