© Tia Borgsmidt

Kærnemælkspannacotta med marinerede svesker

Nyd som dessert eller et ekstra lækkert mellemmåltid.

18. september 2015 af Sandra Dranzin

INGREDIENSER

Pannacotta:

  • 4 blade husblas
  • 1 vaniljestang
  • 1 spsk. sukker
  • 4 spsk. flydende honning
  • 1 dl fløde 9%
  • 5 dl kærnemælk

Marinerede svesker:

  • 1 økologisk appelsin
  • 3 spsk. sukker
  • 1 stang hel kanel
  • 1 stjerneanis
  • ¾ dl vand
  • 150 g bløde svesker

FREMGANGSMÅDE:

Læg husblassen i blød i koldt vand.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem sammen med sukkeret. Kom vanilje og sukker i en gryde med honning og fløde, og varm forsigtigt op, til sukkeret er smeltet – det må ikke koge.

Tag gryden af varmen. Knug vandet af husblassen, og smelt den i fløden. Tilsæt kærnemælk lidt ad gangen, og si cremen over i seks portionsforme eller glas. Stil dem i køleskab tre-fire timer.

Riv skallen, og pres saften af appelsinen. Kom skal og saft i en gryde med sukker, krydderier og vand, og kog det igennem, til sukkeret er smeltet.

Tilsæt svesker, og lad dem simre fem-otte minutter under låg. Lad dem afkøle i væsken.

Servér Pannacotta med svesker i glassene, eller vend dem ud, og anret i dybe tallerkener.

Opskriften er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 7.

LÆS OGSÅ: Få Magasinet Livs nyhedsbrev - og få opskrifter levereret direkte i din indbakke.

Måske er du interesseret i ...

Seneste