© creativecommons.org

Genialt trick, som får planter til at vokse hurtigere

Gartneren Anders Nordrum har opdaget, at tomatplanter vokser hurtigere ved hjælp af stanniol

4. juli 2016 af Redaktionen / iform.dk

Solens stråler reflekteres tilbage fra stanniolet

Det er lidt ligesom i gamle dage, hvor Hollywood-startletter - for at blive solbrune - satte sig i solen foran en skærm beklædt med stanniol.

Eller du kan sammenligne princippet med effekten fra solens stråler, når du er i nærheden af vand eller ude at sejle: Refleksionen af strålerne øges, og de virker kraftigere.

Disse helt lavpraktiske solstrålehistorier kan bruges i køkkenhaven og drivhuset - og oven i købet på en måde, som vi haveejere burde have tænkt på for længst.

© creativecommons.org

Tomatplanterne dyrkes i bakker med en stanniolvæg

Stanniol - eller sølvpapir - reflekterer solens stråler tilbage på samme måde som vand, og det kan komme din dyrkning af for eksempel tomater til gode.

Gartner Anders Nordrum arbejder dagligt med at forbedre sine dyrkningsmetoder og fortæller løbende om det på bloggen datsja.no.

Han går ind for metoder, som er bæredygtige - eller 'læredygtige', som gartneren selv kalder det.

Og her kommer sølvpapiret ind i billedet. Anders Nordrum har eksperimenteret med at dyrke tomatplanter i bakker, hvor der er anbragt en lille væg med sølvpapir i den ene ende.

Planternes vækst øges omgående

Når tomatplanterne placeres i en vindueskarm eller lignende, vokser planterne tæt på stanniolvæggen betydeligt hurtigere.

Fotosyntesen er simpelt hen kraftigere, når planterne får flere stråler.

Det er et trick, der skal prøves!

Måske er du interesseret i ...

Seneste