Vinterbørn af Dea Trier Mørch genudgives
© Gyldendal

Klassikeren Vinterbørn får nyt liv

Du husker måske den ikoniske forside fra reolen i dit barndomshjem

7. oktober 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Du husker måske den ikoniske forside? Linoleumsnittet, som forfatter Dea Trier Mørch selv havde lavet, og som satte sig på nethinden hos de fleste?

Forsiden får nu nyt liv, da klassikeren Vinterbørn genudgives i anledning af bogens 40 års jubilæum.  

Der er ingen tvivl om, at Vinterbørn er en klassiker, og da bogen udkom i 1976, vakte den øjeblikkelig begejstring. Romanen var et enestående billede af, hvordan det var at leve i 70'erne, og samtidig fortalte bogen den evigt relevante historie om, hvordan det er at skulle være mor. 

Vinterbørn af Dea Trier Mørch genudgives


© Gyldendal

En fødeafdeling på Rigshospitalet 

Vinterbørn foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet, hvor en gruppe gravide kvinder er indlagt med komplikationer omring nytåret 1975. Kvinderne er vidt forskellige, og deres baggrunde ligner på ingen måde hinanden. Men på hospitalet er forskellene ligegyldige, og kvinderne finder hinanden og deler stort og småt. 

I 1978 blev Vinterbørn filmatiseret af Astrid Henning-Jensen, og nu kan vi altså alle igen få fingre i romanen om livet for kvinderne i 70'erne. 

Genudgivelsen af Vinterbørn udkommer den 7. oktober 2016 og koster 150 kroner. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste