Kvinde, der læser i bog
© iStock

Hvis du kun skal læse én bog i denne måned, bør det være den her

Bjarne Reuter er tilbage med en bog, der får englene til at synge! Så hvis du er til guddommelig humor og levende billeder, så læs med her

15. februar 2017 af Caroline Rutter

Magasinet Livs boganmelder, Caroline Rutter, er cand.mag. i engelsk litteratur, oversætter, korrekturlæser og altid i gang med tre bøger – mindst! Her sender hun en varm anbefaling til en bog, der er perfekt til vinterferien, hvor du skal helt ned i gear.

Englene i Avignon


© Gyldendal

Handling: Året er 1313. Pave Clemens vil på pilgrimsrejse til en hellig bro, for Satan har besat ham. Som selskab og beskyttelse har han små­ fuskeren og djævleuddriveren Pieter van Dreusen samt fem kordrenge. Det bliver et vildt roadtrip ind i det bedste og det værste i mennesker. Fuld af action, ild, vand, død og sex. Og nogle meget slappe pavelige baller...

Magasinet Liv mener: En vanvittigt underholdende og letflydende sag trods de over 400 sider. Bjarne Reuters guddommelige humor slår som altid igennem. Denne anmelder sad ved flere lejligheder og fnisede. De fem kordrenge er nuancerede personligheder, og mindst en af dem bærer på en hemmelighed. 

Hvem sidder man og gætter på hele vejen igennem. Og omdrejnings­ punktet Pieter van Dreusen, som ellers har en udsøgt fornemmelse for at tale andre efter munden, er kommet på dybt vand på denne tur. Og så er det dejligt at være i et univers, hvor det overnaturlige ikke blot er en illusion, men ender med at sende ægte kuldegysninger op og ned ad rygraden. 

Til dig, der... vil læse levende billeder! 

Magasinet liv giver bogen fem ud af seks stjerner

Af Bjarne Reuter, 432 sider, 300 kr. hos Saxo.dk 

Måske er du interesseret i ...

Seneste