Flere drømmer om at udgive sine egne bøger

I dag kan du sagtens gå uden om forlagene og udgive din egen bog med stor succes. Her får du gode råd til, hvordan forfatterdrømmen bliver til virkelighed

8. november 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

Går du med en forfatterdrøm i maven, er vejen til at få udgivet din helt egen bog blevet en del kortere, end den var før i tiden. I dag behøver du nemlig ikke at have et forlag i ryggen, hvis du gerne vil udgive dine egne bøger, og selvudgivelser vinder generelt større og større indpas.

Books on Demand er en af de platforme, hvor du kan udgive dine egne bøger. Platformen er utrolig populær, og den ligger som nummer fem på listen over de største udgivere af skønlitteratur herhjemme. 

BogForum i Bella Centret

”Forlagsuafhængig bogudgivelse er efterhånden en etableret del af bogmarkedet, og selvudgiverne går til arbejdet med professionelle ambitioner,” fortæller Lisbeth Jensen, som ansvarlig for Books on Demand i Danmark

Udover at udgive bøgerne tilbyder platformen også adgang til en bred vifte af salgskanaler, som sikrer, at læserne kan bestille bøgerne.

Selvudgivelser er også i fokus på dette års BogForum, som er en bogmesse, der finder sted i Bella Centret den 11.-13. november og forventer op mod 30.000 gæster. Bogmessen har i år indført et Skriv Selv-område, hvor der stilles skarpt på at skrive selv og udgive sine egne tekster.

Hvad med markedsføring? 

På bogmessen kan du blandt andet møde forfatteren Kay Xander Mellish, som har haft stor succes med at udgive sine egne bøger. Hun har blandt andet udgivet bogen 35 Mistakes Danes Make in English, som har ligget som nummer to på Saxo’s bestsellerliste.

Derudover kan du også få gode råd til, hvordan du håndterer hele udgivelsesprocessen. Én ting er at skrive bogen, mens en helt anden ting er at markedsføre sine bøger, så de når helt ud til læserne. På bogmessens Skriv Selv-område kan du blandt andet høre, hvordan du designer et attraktivt bogomslag og få speedcoaching i markedsføring via de sociale medier.

Du kan læse mere om BogForum her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste