Kvinde læser på iPad
© iStock

3 måder, du kan få dit bogfix på

Der findes ikke noget bedre end at forsvinde helt ind i en bog. Se her, hvordan du får den læseoplevelse, der passer bedst til dig.

1. februar 2016 af Redaktionen

Mofibo: Månedskort til bøger

Mofibo er et digitalt bibliotek, som du betaler et fast månedligt beløb for at få adgang til. På præcis samme måde som dit fitness-abonnement eller din tv- eller musik-streaming. En såre simpel idé, som er lige så simpelt og overskueligt udført. Vælg mellem 9.000 bøger, download til smartphone og tablet, gerne flere ad gangen, del favoritter ... Plus: Glem alt om æselører. Systemet husker, hvor du er kommet til.

Bonus: Punktstørrelse og lys indstiller sig efter dine forhold.

Det koster det: 99 kr. pr. måned. De første 14 dage er gratis.

Til dig, der … altid har gang i en bog. Eller to. Okay, tre!

Mofibo.dk

Plus-bog: Jo flere, des billigere

Plus-bog.dk er en bogklub på nettet med særdeles fordelagtige priser! På mere end 20.000 bøger kan du spare mellem 50 og 90 procent, også på de nyeste. Og jo længere du er medlem, des mindre betaler du i porto. Er du i tvivl om noget, ringer du til kundeservice. Fortryder du et køb, returnerer du det inden 14 dage.

Bonus: Her er der ingen månedens bog, som du skal – og konstant glemmer at – afbestille. 

Det koster det: 99 kr. pr. måned. Den første uge er gratis.

Til dig, der … synes, at en bog skal kunne mærkes. Fysisk. Og at en bogreol skal kunne ses. Helt ude fra vejen.

Plus-bog.dk

Storytel: Højtlæsning for voksne

Storytel er ligesom Mofibo et digitalt bibliotek. Men hos Storytel får du bøgerne læst højt. Enten på dansk eller på engelsk. Til at blive decideret salig af. Formatet er mp3, du kan streame og downloade, også til stunder uden netadgang, og du kan søge på tid. Løsning på din krimi på maks. fem timer? Sæt det som søgekrav, og halløj, de relevante krimier!

Bonus: Når digtere som Jørgen Leth og Yahya Hassan læser deres egne digte højt, er det som at være til oplæsning. Meget intenst.

Det koster det: 99 kr. pr. måned. De første 14 dage er gratis.

Til dig, der … godt gad, at bilradioen fortalte flere historier.

Storytel.dk

Måske er du interesseret i ...

Seneste