© iStock

Sunde og rasende gode æblechips

Supersimple at lave og perfekte til efteråret, hvor æblerne er overalt!

28. september 2015 af Jane Hansen

Hurra! Sund, knasendesprødt og superlækkert på én gang. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er faktisk tilfældet med disse sprøde æblechips, som hele familien vil elske.

INGREDIENSER

  • 2 æbler
  • 1 spsk. kanel
  • ¼ tsk. salt

FREMGANGSMÅDE

Tænd ovnen på 110 grader.

Vask og tør æblerne.

Rør kanel og salt sammen i en skål.

Skær æblerne i tynde skiver, og fjern kernerne.

Kom æbleskiverne i en skål og drys kanelblandingen over. Vend æbleskiverne, og gnid dem mod hinanden, så alle skiverne bliver krydret med kanel.

Læg æbleskiverne på en bageplade med bagepapir, kom dem i den varme ovn i 45 minutter. Vend dem derefter, og bag i yderligere 45 minutter – eller indtil de er sprøde. Bagetiden er vejledende, da tykkelsen på skiverne og æblesorten spiller ind.

Tip! Æblechipsene er også supergode i en salat.

Se også videoen nedenfor:

Måske er du interesseret i ...

Seneste