Læs også

Ølandsboller

© Tia Borgsmidt

Safrankrydrede luciaboller

Bollerne smager så godt, at de tåler opmærksomhed mere end en dag om året. Prøv dem på morgenbordet i weekenden eller til eftermiddagsteen.

13. december 2013 af Redaktionen / Opskrift og styling: Lone Kjær / Foto: Tia Borgsmidt

Safrankrydrede luciaboller

Tid: 20 min. + hæve- og bagetid
12 stk.

INGREDIENSER

  • 50 g smør
  • 2 ½ dl kærnemælk
  • 25 g gær
  • 1 spsk kogende vand
  • 1 brev safrantråde (0,2 g)
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • ca. 500 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • rosiner til pynt


FREMGANGSMÅDE

Smelt smørret, og kom det i en røreskål sammen med kærne­mælken. Opløs gæren heri.

Hæld det kogende vand over safrantrådene, til de er opløste. Kom den opløste safran i væsken sammen med sukker og sammenpisket æg.

Kom hvedemel i væsken lidt ad gangen, og ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted ca. 1 time.

Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i 12 stykker. Tril hvert dejstykke til pølser, og form til S’er. De må gerne være forskellige.

Læg dejstykkerne på en bageplade beklædt med bage­papir, og lad dem efterhæve ca. 30 min.

Tænd ovnen på 200 grader. Pensl luciabrødene med sammenpisket æg, og pynt med rosiner.

Bag brødene ca. 12 min., til de er gyldne.


Tip!
Dejen til luciabrødene kan naturligvis også formes til almindelige boller.

Måske er du interesseret i ...

Seneste