Nordisk vaffeldag
Nordisk vaffeldag


© iStock

Derfor skal du spise vafler i dag

Vidste du, at det er Nordisk Vaffeldag i dag? En dag, der absolut fortjener opmærksomhed. Så det får den

25. marts 2016 af Jane Hansen

Nu er det jo ikke svært at finde en undskyldning for at bage og spise vafler, men én dag om året er det (heldigvis) et must: Den 25. marts er det nemlig Nordisk Vaffeldag. Nordisk Vaffeldag er oprindelig en svensk tradition, som markerer vinterens afslutning og forårets begyndelse.

Riv en eftermiddag ud af kalenderen, tag børnene, vaffeljernet og Margrethe-skålen med i køkkenet og find så mormors gamle opskrift på vafler frem.

At bage vafler og ikke mindst at sætte tænderne i de sprøde, varme og hjemmelavede vafler er indbegrebet af hygge. Brug vaflerne med bær og sirup til morgenmad, med floramelis og syltetøj til eftermiddagskaffen og is og chokoladesauce til dessert. Uanset hvornår og med hvad du spiser dine vafler, bliver de bedst, hvis du spiser dem, lige når de kommer af vaffeljernet.

Velbekomme!

Opskrift på vafler

INGREDIENSER

  • 2,5 dl. hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2,5 dl. kærnemælk
  • 1 æg adskilt i hvide og blomme
  • 25 gram smeltet smør
  • 1 knivspids revet citronskal
  • 1 knivspids salt

FREMGANGSMÅDE
Find vaffeljern og skåle frem

Pisk æggehviderne stive i en skål

Tag en anden skål og bland mel, natron, salt, sukker og vaniljesukker. Tilsæt kærnemælk, smeltet smør, æggeblommer og citronskal og bland indtil dejen ikke længere klumper.

Vend forsigtigt æggehviderne i dejen.

Så er dejen klar til at komme i det varme vaffeljern.

Måske er du interesseret i ...

Seneste